01 1937 IKKE morderen
Først publiceret 03-04-2017
02 1937 Wulff dynastiet i 1937
Først publiceret 12-03-2017
Forrige Næste Indhold Hjem
M-nordfra Mysteriet
Den Usynlige Morder
Afsnit 03

Ekstra Bladet

Torsdag 17-4-2008

Kidnapninger i Danmark

En kidnapning som den verdenskendte kidnapning af luftpioneren Charles Lindberghs søn den 1. marts 1932 er så vidt jeg ved ikke sket i Danmark. Der var i Lindberghs tilfælde tale om en kynisk handling med det formål at få løsepenge.
Nedenfor ses en oversigt over kidnapninger i Danmark, som har været bragt af Ekstra Bladet. Det er ikke egentlige kidnapninger, som i Lindberghs tilfælde, snarere bortføsler af kortere varighed, og så vidt jeg kan se, ikke noget med løsepenge.

14. december 1965
Den 2,5 mdr. gamle Tina Wiegels fjernes fra en barnevogn i nærheden af indgangen til Daells Varehus i Fiolstræde i København. Hun findes igen i god behold 11. januar 1966

7. februar 1966
Fra en barnevogn foran trikotageforretningen Lisa I Kongensgade i Odense fjernes en 3,5 mdr. gammel dreng. ’Basse’ findes aldrig igen.

6. november 1973
Den 2-årige Pia bliver bortført på Vesterbro i København. Hun findes dagen efter i god behold på Christiania.

24. juni 1984
Bo på fem, Anton på seks og René på otte år bliver bortført fra Kollund til Sønderborg i Sønderjylland. 27. juni bliver de fundet i en lejlighed i Sønderborg.

1987
Kasper på 15 måneder bliver bortført i sin klapvogn i Odense, men fundet et par timer senere.

1988
Fire-årig dreng bortføres fra villa i Århus. Drengen findes kort tid efter på en græsplæne.

20. juli 1989
Den syv måneder gamle Christian Lassen bliver bortført fra sin barnevogn uden for institutionen Bakkehuset i Middelfart. Drengen bliver fundet syv timer senere i Glorup på Sydfyn.

25. oktober 1993
Syv måneder gammel pige bortføres i en barnevogn, der stod foran en institution i Absalonsgade i København. Pigen findes efter en halv time i Føtex på Vesterbro.

26. oktober 1993
En fem måneder gammel pige bortføres fra en barnevogn foran en Matas-butik på Værnedamsvej i København. Pigen findes efter få minutter.

5. december 1993
Den 13-årige Charlotte Louise Christensen fra Trustrup ved Grenå bliver meldt savnet. Hun findes i live 7. december i en bil ti kilometer nord for Viborg.

29. april 1994
Fire-årig pige bliver bortført fra en legeplads på Vesterbro i København. Pigen findes efter seks timer hos en 62-årig mand.

7. august 1995
Den 10-årige Sandra Lyng Madsen fra Humlebæk i Nordsjælland bliver bortført, da hun er på vej til rideskole i Espergærde. Hun findes dagen efter i skovområdet Skjoldenæsholm sydvest for Roskilde efter at hun har stået bundet til et træ hele natten.

1. september 1995
Otte-årig pige bliver lokket ind i en bil kort efter at hun er stået af skolebussen på hjørnet af Bjørnskovvej og Guldbækvej syd for Agerskov i Sønderjylland. Hun bliver senere på dagen sat af ved en virksomhed på Sverigesvej i Haderslev.

2. januar 1996
Den 11 dage gamle Lindy bliver bortført ved Haslev Station på Sjælland, da en biltyv stjæler den bil, hvori hans lift står på bagsædet. To timer senere bliver han fundet i en indkøbskurv i Super-Brugsen i Vallensbæk.

13. oktober 1998
Tre uger gammel pige fjernes i sin barnevogn udenfor forældrenes hus i Voldmestergade på Østerbro i København. Hun bliver fundet efter en times tid i en port i Drejøgade på Østerbro.

30. september 2002
En pige på 20 måneder bliver bortført i sin barnevogn fra baghaven ved et hus på Bergsvej i Odense. Pigen bliver fundet kort tid efter.

26. november 2003
Den 15 måneder gamle Valdemar bliver bortført, da en ukendt mand stjæler drengens barnevogn i en opgang på Marielystvej på Frederiksberg. Drengens far, den tidligere FCK-fodboldspiller Iørn Uldbjerg, hørte kun et par skrat fra barnevognens babyalarm, og da han kom ud fra familiens lejlighed, var både hans søn og barnevognen væk. Valdemar bliver dog fundet godt en halv time senere. Barnevognstyven havde sat ham af i en opgang i nærheden, og drengen var uskadt.


Forrige Næste
04 1955 Bande på fire
Først publiceret 02-05-2017
Vestjyden
05 1956 Kidnapning planlagt
Først publiceret 12-03-2017
Social-Demokraten