01 Hvorfor lukkede Marie den tilsyneladende ukendte mand ind?
Først publiceret 09-01-2017
02 Advokat HSH som mulig - men af politiet totalt frikendt som gerningsmand!
Først publiceret 09-01-2017
03 Oscar og Marie selv
Først publiceret 09-01-2017
04 Artikel fra Jyllandsposten - og nederst en kommentar til artiklen...
Først publiceret 09-01-2017
05 Oscar, Vera, Steen, Harry Vinskov og Margith Vinskov
Først publiceret 09-01-2017
06 Diverse betragtninger
Først publiceret 09-01-2017
07 Motiv: Kærlighed og skillinger - eller mangel på samme...
Først publiceret 09-01-2017
08 Advokat HSH som en mulig - men af politiet totalt frikendt som gerningsmand!
Først publiceret 09-01-2017
09 B
Først publiceret 09-01-2017
10 HS
Først publiceret 09-01-2017
11 Marie og den kolde krig i Aarhus...
Først publiceret 09-01-2017
12 Skæg og blå briller...
Først publiceret 09-01-2017
13 Havde gerningsmanden mon tilknytning til SOK eller en fremmed magt? - eller var motivet til drabet ægteskabelige problemer?
Først publiceret 09-01-2017
14 Oscar, Trolle, Iversen, Nibe, Brøndum og mange andre
Først publiceret 09-01-2017
15 Aftenen før
Først publiceret 09-01-2017
16 Er loven ikke lige for alle?
Først publiceret 09-01-2017
17 Nitten Røde Roser - en teori...
Først publiceret 09-01-2017
Forrige Næste Indhold Hjem
M-nordfra Mysteriet
Breve fra læserne
Afsnit 18

Det har haft sin pris...

Oscar vidste, hvem der dræbte Marie...
Oscar var tilsyneladende et meget socialt menneske, der godt kunne lide at ha' mennesker omkring sig. Der blev holdt selskaber og fester derhjemme på Hestehavevej med forskellige "grupperinger" af mennesker. Oscar kunne godt lide en "lille" whisky - det var alm. kendt.
I årene efter Maries død tog drikkeriet mere og mere til, og han blev ensom. I huset var der ingen liv, og vennekredsen svandt måske mere og mere ind. Måske var der alligevel et gran af sandhed i alle de rygter, der føg rundt i kølvandet på efterforskningen. Oscars sidste år var bestemt ikke nogen dans på roser, de sidste år af sit liv boede han i en lejlighed i Rundhøj allé, og var vel reelt forsumpet.
Var Oscar "bare" en blandt mange alkoholikere?, eller blev han alkoholiker fordi han måtte ha' mere og mere, for at dulme den måske stadig stigende dårlige samvittighed over både det ene og det andet. Han har været i en mere eller mindre konstant stresstilstand, det er noget der tærer.

Lad os huske på Bente Engedals udtalelser, som gik på, at Oscar udmærket vidste, hvem der stod bag drabet, men aldrig mere ville tale om det. Udtalelser som jeg til enhver tid vil tro på. Hvis Oscar havde en, på et eller andet plan frygtelig hemmelighed, eller måske bare meget privat hemmelighed, vil det så ikke være logisk, hvis der var en direkte forbindelse mellem drabet og denne hemmelighed? En hemmelighed, der var så frygtelig eller privat, at den kunne bruges til at presse ham. Det kan jo egentlig skrives meget kort: Enten pressede Marie ham, eller også pressede andre ham. En eller flere personer der kendte til hans livs inderste hemmeligheder, stod måske bag drabet...

Hvis det var Marie, der pressede ham, og testamentet og ægtepagten var blevet oprettet, (tilskyndet af venner) som et led i en handel for at få hende til at blive - og til at tie. Og det så efterfølgende er gået op for Oscar, at han er blevet snydt, så skal der vel ikke meget fantasi, til at forstille sig, at han har kontaktet advokatkontoret, og i meget direkte vendinger, bedt dem om, at få stoppet tinglysningen af dokumenterne, som den 9. november, dagen før drabet, var blevet sendt til stiftsamtet. Papirerne blev modtaget på kontoret på drabsdagen.

Det store spørgsmål er så, om en advokat fra byens største advokatfirma, for at redde en klients privatøkonomi, er parat til at køre ud og dræbe modparten?
Er det tilfældet, er der jo ikke noget at sige til, at Oscar ikke gik til politiet. - Men måske stod der meget meget mere på spil for advokatfirmaet end Oscars privatøkonomi... - det er slet ikke utænkeligt, at Oscar har fungeret som rådgiver mv. for advokatfirmaet i nogen af de store ejendomsprojekter, som de var involveret i. Måske de i perioder næsten var en form for kompagnoner? Marie kan i den forbindelse have erhvervet sig en viden, som måske gjorde, at hun var i stand at presse såvel Oscar som advokatfirmaet, til at få lavet et testamente og en ægtepagt, som tilgodeså hende i helt uhørt grad...

Der er måske ikke noget at sige til, at hun ifølge Lissi Christensen virkede trykket aftenen før den 10.11. - da de var samlet til et glas for at fejre et bog-projekt. Der stod ufattelig meget på spil for hende, og det hele skulle falde på plads næste dag. - Men sådan gik det som bekendt ikke... - Marie spillede højt spil - og tabte.

Måske havde bagmanden og kredsen omkring ham helt deres egen dagsorden uden om Oscar, for så vidt angår drabet på Marie...
Måske er bagmanden ikke selv morderen, men han kan have presset en person i hans nærhed til at gøre det, og måske i samme åndedrag forklaret ham, at det jo også er i din interesse, at Marie bliver ryddet af vejen. - Og det er måske det egentlige motiv til drabet...

Tiden var løbet ud, der var ikke tid til nye forhandlinger. Testamentet og ægtepagten var fremsendt, og blev modtaget til tinglysning på stiftsamtet på drabsdagen.

Uanset om bagmanden er morderen eller ej, så kører pågældende person derud i en grøn Morris Mascot, og parkerer med front mod Oddervej ca. udfor Bøgebjergvejs udmunding i Hestehavevej.
Hans adgangsvej til villaen kender ingen, men efter drabet er det meget sandsynligt, at det er ham, som Lissi Christensen passerer ude på Oddervej, da hun løber ned til boghandler Larsens villa på hjørnet af Oddervej og Hestehavevej for at tilkalde hjælp.

Efter drabet beder advokatfirmaet om, at politiet ikke gives meddelelse om testamentet og ægtepagten. Baggrunden er, at ægtepagten er til hustruens fordel, og at den i øvrigt stiller Oscar i et odiøst skær. - Og man må sige, at advokatfirmaet har handlet hurtigt, for det sker allerede om mandagen, tre dage efter mordet.

Uanset hvad, så var Oscar kynisk nok til - frivilligt eller under pres, i tiden efter drabet, både at sætte forskellige historier i søen, for at fjerne fokus fra sig selv - og til at afvise alle de rygter, der florerede efter drabet:
Marie blev måske skudt af en agent ved en fejltagelse.
Marie blev måske skudt, fordi hun lignede Grethe Bartram.
Marie havde ingen elsker.
Marie og jeg skulle ikke skilles.
Marie var ikke spion.
Der er ikke blevet drevet industrispionage herfra.
Osv. osv.
Derudover skamroste han også på alle måder Marie og deres ægteskab.

Politiet skrev i deres rapporter at: Normalt starter undersøgelser af den slags større sager med, at der er det smukkeste forhold mellem ægtefæller, for, efterhånden som stoffet bliver gennemarbejdet, at ende med, at der alligevel har været noget, som var mindre godt. Det var således tilfældet i "dobbeltmordet på Peter Bangs Vej". Når der kun i beskedent omfang er sivet ud, at der også var "et og andet" mellem Marie og Oscar, skyldes det utvivlsomt at Oscar på et meget tidligt tidspunkt under efterforskningen - lod sig udnytte af emsige journalister - og beredvilligt fortalte om hans og hans dræbte kones forhold, og hvorunder han hver eneste gang fik lejlighed til at fremhæve sin hustrus ovenud gode egenskaber, hvilket meget muligt har medført, at ingen har turdet gøre andet end at følge ham og har fortiet et og andet, som burde være kommet frem.

I ovenstående giver de jo nærmest journalisterne skylden for, at ingen personer fra bekendtskabskredsen har turdet stå frem med deres viden.

Måske de skulle ha' vendt den om, og tænkt, at Oscar var fænomenalt god til at udnytte journalisternes evige jagt på en god historie.

Margith Vinskov og hendes mand Harry var nære venner med Oscar og Marie. Hendes mand var afdelingsleder i ingeniørfirmaet Søren Jensen & Lock-Hansen. De rejste flere gange med Oscar og Marie, og var en naturlig del af selskabelighederne på Hestehavevej.

Margith Vinskov gik dagen efter drabet til politiet, og fortalte hvad Oscar havde sagt: At Marie ville skilles, og at hun ville have halvdelen af pengene fra salget af virksomheden. Men Oscar understregede; "det får hun ikke".
Margith Vinskov fortalte også, om en elsker der spøgte i kulissen.
Efterfølgende blev både Margith og Harry Vinskov tilsyneladende truet af Oscar og Storm Mortensen til at holde mund.

Politiets konklusion på Margith Vinskovs vidneudsagn var kort og godt: Ved den foretagne efterforskning er der ikke fremkommet noget, der kan støtte vidnets oplysninger.

Og det var vel meget betegnende for efterforskningen i denne sag. - Alt, simpelthen alt, hvad der var fremkommet af ting, som burde ha' fået efterforskerne til at rynke på næsen, er blevet afvist - stort set på stedet.

Derudover har politiet også på forunderlig vis formået, at male sig selv op i en krog, ved igen og igen, at gentage, at de ikke kunne finde noget motiv.

Det på trods af, at det selvsamme politi skriver i deres rapporter at: Der også var "et og andet" mellem Marie og Oscar.

Uanset hvad motivet var, så kommer ingen udenom, at med drabet fik Oscar både greb om økonomien igen, og atter kunne kalde sig herre i eget hus.

Sløjfning af Maries gravsted.
Var det af had til Marie - i så fald hvorfor?
Var Oscar sådan indrettet oven i hovedet: Nu er der sgu gået 10 år siden hun døde, så må det være godt med det gravsted. Hans måde at få det afsluttet på, sætte et punktum, og se at komme videre. Ikke utænkeligt...
Blev det slettet efter de 10 lovpligtige år, fordi det trods alt blev for hårdt for ham. Der blev jo ribbet op i det, hver gang han stod ved gravstedet. Hans sindssyge dårlige samvittighed og skyld over det skete. Hans måde at prøve på at få det ud af kroppen på, var at slette gravstedet. Det er ikke utænkeligt, at det kunne være grunden.
Måske hans manglende kontakt til Maries mor og øvrige familie skyldes dårlig samvittighed. Det var nemmere at blive væk.

Hvad så end Oscars evt. hemmelighed var, har det krævet en sindssyg stærk psyke og speciel personlighed - tilsat lidt whisky - for at kunne holde på den. Men er det lig med egen undergang at røbe den, kan man jo holde til meget, også selv om ens kones morder skal gå fri. Må næsten være noget strafbart eller noget meget meget privat. Ikke noget at sige til, at han så gammel og slidt ud de sidste år.
Måske det var derfor, at Nibe tilsyneladende blev ved med at opsøge ham. Spillede den gode medfølende strømer, der i det skjulte fiskede efter en revne i panseret.

Jeg tror, at det lokale politi med kriminalkommissær Jørgen V. Iversen i spidsen i denne sag bevidst eller ubevidst, har lidt af en form for konfrontationsangst, hvor de hele tiden har kredset om sagens hovedpersoner, uden for alvor, at turde gå i kødet på dem.

Rejseholdet med vicepolitiinspektør Jørgen Schütter i spidsen blev også meget hurtigt koblet på sagen. Schütter var kendt som en meget grundig og pertentlig mand. Men i sagen fra Højbjerg kom han tilsyneladende til kort. Men jeg tror såmænd udmærket, at han kendte til sandheden, men han var samtidig af den gamle skole og en loyal politimand.
Måske der blandt de mange afhøringsrapporter og vidneudsagn findes nogen, som Rejseholdet aldrig fik kendskab til?

Ifølge en pålidelig kilde skulle i Schütter i 1968 på Politiskolen i Kbh. have udtalt/kommenteret sagen således:
Med det århusianske snobberi kommer man ikke langt – eller - med det overklasse snobberi kommer man ikke langt.
Så han har da også været frustreret – meget forståeligt.





Forrige Næste
19 En lille historie om dyrlægen...
Først publiceret 09-01-2017
20 Tanker omkring Harry Vinskov
Først publiceret 09-01-2017
21 Jyllandsposten antyder... Skovsted påstår...
Først publiceret 31-01-2017
22 To spørgsmål - to svar
Først publiceret 31-01-2017
23 Et ti sider langt læserbrev
Først publiceret 09-02-2017
24 Betragtninger omkring ægteskabet, testamentet og ægtepagten... - som direkte eller indirekte motiv til drabet...
Først publiceret 06-03-2017
25 Militærmanden
Først publiceret 03-04-2017
26 4 personers synsvinkler
Først publiceret 25-06-2017