01 1967 Bøger
Først publiceret 13-03-2017
Forrige Næste Indhold Hjem
M-nordfra Mysteriet
Oktober 1967
Afsnit 02

1967

Bøger fortsat

Det kunne jo være at maskinskrivningen blev udrettet af sekretærer på Teknikum. Men så kunne man også selv have trykt bøgerne på Teknikum. Der er ikke så stor værditilførsel i selve trykningen, sammenlignet med skrivning og korrekturarbejde.

Vi må antage, at Marie og/eller en medhjælp har forestået skrivningen. Hvilket dræbende slavearbejde, hvis man ikke forstod en brik af det hele.

Bogen erstatter en tidligere bog "FORSPÆNDT BETON". For den interesserede, så forklarer Oscar selv i bogen hvad spændbeton er med følgende billede: "Hvis man skal fjerne en stak bøger fra en bogreol, trykker man dem sammen med hændernes tryk ind mod de to yderste bøger, og kan da bære en hel stak (række) uden at tabe dem, man har nemlig ved hændernes vandrette tryk opnået at ophæve trækket i bogstakkens underside hidrørende fra dens egenvægt, således at forstå at der mellem alle bøgerne kun er trykspændinger.
På samme måde søger man ved en betonkonstruktion at etablere trykspændinger ved en opspænding af armering på de steder hvor den ydre belastning fremkalder trækspændinger."
I bogen fortæller Oscar som et kuriosum, at en mand fik patent på at lave ligkister af beton.

Men tilbage til Maries næsten håbløse skrivearbejde, 276 sider. Oscar må have leveret tegningerne. Kunne han måske også have hjulpet med maskinskrivningen? Det indtryk har man ikke fra diverse litteratur.
Hvis man ser nærmere på de anvendte bogstaver i formler og tekst, så ser man ikke traditionel skrivemaskine Courir font.
Der er nok snarere tale om IBM Selectric-skrivemaskinen, som vendte op og ned på alle kontorer, da den blev introduceret med sit smarte kuglehoved i 1959. Der var nemlig et andet kuglehovede, som kunne sættes på til græske tegn.

Til brænding af duplikatorstencils anvendte Marie måske Rex Rotary Model 2200 Scanner/ Stencil Maker, som allerede i 1960 kunne lave voks stencils ved hjælp af scanning og brænding med elektriske gnister.

Men Oscar og Marie havde også andre gøremål denne oktober. Det var jo efterårsferie fra søndag den 15-10-1967. Dengang gik vi stadig i skole om lørdagen. Marie og Oscar ville bruge den velfortjente ferieuge til en lille tur rundt i Jylland. De tog på en lille rundtur til Herning, Vejle og Esbjerg.

Sagt med lidt spøg. Herning er OK, der kan man ikke blive søsyg. Oscars firma havde i øvrigt kontor i Herning, men Oscar forlod mere eller mindre delvist firmaet i 1965. Vejle er smuk, måske boede de på det dengang nyistandsatte Hotel Munkebjerg. Byggeriet kunne måske godt interessere Oscar. Men hvad i himlens navn ville de i Esbjerg, i øvrigt med al respekt for landets femte største by.

Jo, hvis man kigger i en lokalsprøjte fra dengang, så blev der afholdt et meget stort bridgestævne i Esbjerg lørdag den 21. oktober 1967. Og Marie interesserede sig for bridge. Der var meget stor søgning til stævnet og mange måtte i øvrigt derfor opgive at komme med.

I øvrigt havde Oscar og Marie en travl oktober. De skulle have bogen SPÆNDBETON færdig. Oscar skulle holde kurser i Aalborg og København.

Oscar skulle endda til København og undervise om aftenen den dag Marie blev myrdet. Det blev første gang afsløret på nærværende hjemme side den 6. januar 2016.
Undervisningen skulle starte fredag aften den 10. november 1967 og fortsætte lørdag formiddag. Han underviste også i Aalborg hver mandag.
Dene nyhed er spændende og giver jo stof til nye eftertanker.

Kilde: "Tidsskrift for Ingeniør- og Bygningsvæsen" den 22-09-1967.


Forrige Næste
03 1967 Bridge i Esbjerg
Først publiceret 13-03-2017
Vestkysten Esbjerg