|
M-nordfra Mysteriet
Det fordømte forår
Afsnit 45
Onsdag 18-10-1967
Sådan fik Moskva alle Bonns hemmeligheder
Jyllandsposten den 18. oktober 1967
CIA-rapport afslørede årelang spion-virksomhed
Fra en luksuriøs atriumvilla i det Rhin-kvarter i Bonn, hvor også den danske ambassade ligger, leveredes år for år fotokopier af det vesttyske udenrigsministeriums allervigtigste hemmelige papirer til Moskva.
Den sovjettiske regering kom derved i besiddelse af efterretninger, der må skønnes i høj grad at have haft indlydelse på Sovjetunionens udenrigspolitiske holdning over for forbundsrepublikken, og som naturligvis har dannet den saglige baggrund for de gentagne sovjetiske påstande om den vesttyske regerings manglende troværdighed.
Parallelt med disse efterretninger fra ægteparret Leonora og Heinz W Sütterlin indløb så informationerne fra det fotograferende ambassadebud Leopold Pieschel.
Diverse informationer på formode at have givet russerne et førstehåndskendskab til Frankrigs Øst-politik, herunder hemmeligt fransk studiemateriale, der forudsiger fransk anerkendelse af DDR i løbet af tre år.
Afhoppet sovjet-officer talte
Parallelt med bestyrtelsen i den vesttyske regering over omfang og niveau af den nu afslørede spionagevirksomhed går den chokerende erkendelse af, at den velinspillede sovjetiske efterretningsvirksomhed kunne være løbet videre år og dag, dersom ikke den amerikanske efterretningstjeneste CIA kollegialt havde underrettet vesttyskerne om, hvad en afhoppet sovjetisk KGB-officer havde fortalt.
Men ikke nok hermed - selv under anholdesaktionerne har de vesttyske sikkerhedsorganer eller rettere det ansvarlige indenrigsministerium kludret så grundigt at yderligere implicerede er blevet advaret og reddet sig ved flugt.
Aflytning ved diplomatfester
Hvad Leonora Sütterlin i middagspausen bragte med fra udenrigsministeriet i Koblenzerstrasse nu omdøbt til Adenauer-alle til hjemmet i den mondæne villagade Am Wichelhoff nr. 13 og hvad hendes mand pressefotograf Heinz W Sütterlin sagkyndigt og hurtigt affotograferede med et Minox-kamera, kan muligvis forklare en del af Sovjetunionens vedvarende mistro overfor forbundsrepublikkens hensigter, en mistro, der også efter skeptiske vestlige iagttageres opfattelse er gået alngt videre, end alene russerne erfaringer med Hitler-Tyskland måtte berettige til.
Siden 1963 har ægteparret Sütterlin forsynet russerne med kopier af det vesttyske udenrigsministeriums hemmeligt-stemplede dokumenter.
Disse skriftstykkers overensstemmelse med hvad vesttyske politikere og udenlandske diplomater også mundtligt har givet udtryk for i samtaler, som de troede var diskrete, kunne den nu anholdte Martin Marggraf levere beviserne for.
Marggraf arbejdede som lejetjener og har ofte serveret ved diplomatiske sammenkomster og også ved selskabelighed hos forbundspræsident Heinrich Lübke.
Hvad højtstående politiske personligheder her betroede hinanden, blev også opfanget af Marggrafs miniaflytningsapparat, som regel fasthæftet under bordpladen og kun på størrelse med en rafleterning.
På den måde har russerne i årevis kunnet foretgage en komplet og fuldstændig pålidelig vurdering af, hvilke realiteter der lå bag alle officielle vesttyske udtalelser om forholdet til Østeuropa.
Forklaring på den kolde krig
Måske finder man her noget af forklaringen på, at forholdet mellem Bonn og Moskva på intet tidspunkt siden optagelsen af normale diplomatiske forbindelser mellem Sovjetunionen og forbundsrepublikken i 1955 er kommet ud af den kolde krigs frostboks.
Det vil erindres, at selv Erhard-regeringens fredsnote af 25. marts 1966, der vitterligt sammenlignet med Adenauer epoken i mange henseender var præget af en ny forsonlig tone, kun blev besvaret med en brysk afvisning i Moskva. Man gentog at de nye toner kun dækkede over de gamle aggressive hensigter.
Et hovedargument for den sovjetiske mistillid til styret i Bonn har i årevis været påstanden om at den vesttyske regering trods sine dementier stræbte efter at komme i besiddelse af atomvåben.
Politisk følge+
Hvor meget udenrigspolitisk porcelæn, der ved afsløringen af de to spionage-grupper som har arbejdet uafhængigt af hinanden, er slået i stykker også for udenrigsminister Willy Brandt kan ikke overskues på nuværende tidspunkt.
Selv om det strider mod sædvanen i slige affærer kan det vel ikke udelukkes, at russerne nu gør en dyd ud af skandalen, vedkender at have drevet politisk spionage i forbundshovedstaden og offentliggør interssante dokumenter fra det tyske udenrigsmin isteriums gemmer. Det vil dog næppe ske, før det bliver kendt hvor meget de anholdte spioner selv tilstår at have forrådt.
For de tyske sikkerhedsmyndigheder i Bonn og Bad Godenberg er spionaffæren højst pinlig, ikke blot fordi sikkerhedsreglerne i udenrigsministeriet har vist sig at være lidet effektive, men også fordi opklaringsarbejdet er blevet forkludret.
Det indrømmes, at en højtstående embedsmand i det ansvarlige indenrigsministerium har snakket over sig, så det vestyske pressebureau kunne udbrede nyheden om de allerede foretagne anholdelser.
Nåede at flygte
Derved blev sikkerhedsorganisationernes resterende aktioner slået i stykker - de implicerede var blevet advaret. De hemmelige efterretninger fra Bonn blev via kurerer videregivet til KGB-kommissariatet for statssikkerhed, der er ansvarlig for den samlede sovjetiske spionage med undtagelse af militærspionagen.
At KGB i vid udstrækning arbejder sammen med den østtyske stats sikkerhedstjeneste SSD fremgår af oplysningen om, at der i ægteparrets Sütterlins bolig er fundet en kodenøgle til dechifrering af kodetelegrammer af den type, der sendes over østtysk kortbølgeradio og som ellers tjener til opretholdelse af radiokontakten til SSDs egne agenter i Vesttyskland.
Den afhoppede oberstløjtnant i KGB, der er pakket ud af sin viden overfor den amerikanske efterretningstjeneste i Vesttyskland er i mellemtiden bragt i sikkerhed i USA.
|
|
