01 1957 Gift
Først publiceret 13-10-2016
02 2006 Død
Først publiceret 14-10-2016
03 1961 Bestået dyrlægeeksamen
Først publiceret 12-10-2016
04 1966 Fuglekonge i Odder
Først publiceret 12-10-2016
Aarhus Stiftstidende
05 1966 Overtager kødkontrol
Først publiceret 12-10-2016
Aarhus Stiftstidende
06 1967 Får en uddannelse som ikke er fastlagt
Først publiceret 06-10-2016
Aarhuus Stiftstidende
07 1968 Vi er mange der helst vil passes af piger
Først publiceret 13-10-2016
08 1969 Tiltale mod dyrlæge
Først publiceret 12-10-2016
Jyllands Posten
09 1969 Kræves straffet
Først publiceret 12-10-2016
Aarhus Stiftstidende
10 1970 Stress
Først publiceret 13-10-2016
11 1970 Jeg var ikke rask
Først publiceret 13-10-2016
Aarhuus Stiftstidende
12 1970 Forsæt eller ikke forsæt
Først publiceret 13-10-2016
Horsens Folkeblad
13 1970 Dom, betinget
Først publiceret 13-10-2016
Aarhuus Stiftstidende
14 1970 Dom, bedrageri
Først publiceret 13-10-2016
Jyllandsposten
15 1981 Rask Mølle Dyrehospital
Først publiceret 06-10-2016
16 1982 Skattegæld
Først publiceret 12-10-2016
Aarhus Stiftstidende
17 1982 Fredericia Jagtforening
Først publiceret 26-10-2016
Fredericia Dagblad
18 1993 Nu på anparter
Først publiceret 13-10-2016
Fredericia Dagblad
19 1999 Besøg i Jelling
Først publiceret 13-10-2016
Forrige Næste Indhold Hjem
M-nordfra Mysteriet
Dyrlægen
Afsnit 20

Trivsel

Hunden og katten, menneskets bedste venner.

Trivsel:

Hunden og katten er et pust fra moder natur, her i vores tåbelige verden. Tænk på din hund og kat som de dejlige dyr de er, og giv dem et liv på deres præmisser.

Igennem mit snart 40 årige virke som dyrlæge har jeg altid været betaget af "de gamle midler" i terapeutisk henseende og deres mange måder på ukendte indgriben i organismens plus - minus balance.
Netop i den tid, hvor jeg har praktiseret, gik det i starten meget hurtigt med udviklingen af epokegørende syntetiske mediciner - ja desværre så hurtigt, at man på mange måder glemte det grundlæggende i vor medicinske udvikling, nemlig vores gamle urter og droger.

Naturlægemidler har - gudskelov - nu fået en renæssance. Der er i dag et stort udvalg af naturmedicin både til dyr og mennesker. Men her er det, at vi alle har et ansvar, vi skal ikke selv få eller give andre et "enten / eller kompleks".
Når vi skal vælge mellem naturmedicin og syntetisk medicin er det ikke et "enten / eller" - men et "både / og" med omtanke. Vi skal f.eks. ikke vaccinere vore hunde og katte hvert år, hvis hvert andet år eller mindre er tilstrækkeligt.
Efter min mening er hundens og kattens sundhedstilstand ikke for god, fordi mennesket: 1. Overvaccinerer hundene og kattene
2. Giver P-sprøjter eller steriliserer og
3. Giver vores hunde og katte tørfoder.
Jo mere vi går væk fra naturens egne ressourcer, jo mere sygdom.


Overvaccination.

En vaccination er en af de store belastninger på dyrets immunsystem, idet man påvirker organismen med et fremmedarted stof, som man dermed beder denne om at danne antistoffer overfor. Derfor er det utrolig vigtigt, at der sker et gennemgribende sundhedseftersyn inden vaccinationen.(temperaturtagning, slimhindeundersøgelse, hjerte- og lungetjek m.v.).

Vel skal der vaccineres, men jeg savner i allerhøjeste grad en vaccinationsteknologi, så vi ikke overvaccinerer, som f.eks. årlige vaccinationer med blandingsvacciner, der indeholder op til 5 vacciner på én gang. Dette er en bombe på immunbalancen og som Prof. Ebba Lund fra Landbohøjskolen udtalte i følge-udsendelsen til mit TV-program: "Vi vaccinerer da heller ikke vore børn hvert år".
Hun anbefaler, som jeg, en vaccination når dyret er over 12 uger gammel og derefter næste vaccination efter 1 år, og muligvis en vaccination mere i deres levetid. Her taler vi ikke om "multivaccinationer" men mod hunde-og kattesyge samt smitsom leverbetændelse.
Angående Parvo Virus er det min indstilling, at den ikke er nødvendig.

Efter mange års kamp har det endelig givet genlyd med denne holdning, idet Dansk Kennelklub pr. 1. januar 2000, ændrede deres vaccinationsregler til at hunde over 2 år nu kun skal vaccineres hvert 4. år, dog ifølge deres regler også mod Parvo Virus. Dette gælder kun for udstillingshunde.
Her i landet er det ikke nødvendigt med Rabiesvaccinationen, men loven påbyder ved rejse til udlandet, at dyret skal vaccineres 1 gang årligt, senest 1 måned før udrejse.


P sprøjter og Sterilisation.

P-sprøjter og P-piller ødelægger hundens og kattens immunforsvar og forstyrrer grundstofskiftet.
Mange pelsproblemer og stofskifteproblemer kan henføres til "totalsterilisation", hvor samtlige hunde og kattes kønsorganer fjernes operativt, når den er 5 - 7 måneder gammel.

Ved mine 12 forlæsninger på Simon Fraser Universitetet i Vacouver, Canada, havde jeg lejlighed til ved en sundhedsgennemgang af 87 hunde at se de mest skræmmende eksempler på totalsterilisa-tionens følger.

58 af disse hunde var totalsteriliserede, hvilket gav dem stofskifteproblemer med overfedme, kroniske hudproblemer og psykiske ubalancer til følge.

Jeg har gennem mine snart 40 år som dyrlæge kun kastreret 4 han-hunde af sygdomsmæssige årsager og ved livmoderfjernelse (livmoderbetændelse og lign.) altid bevaret æggestokkene, hvis der var mulighed derfor.


Vedrørende P-sprøjter HAR JEG ALDRIG BRUGT DEM til en tæve.


Fodring.

Den anatomiske side.
Hunden og katten er rovdyr, har en depot-mave, til forskel fra mennesket. Når føde ikke indtages, lukker den sig mere eller mindre sammen og ligger i ro. På denne måde har Vorherre fritaget hunden og katten fra at have sultfornemmelse (ikke at forveksle med KRONISK APPETIT, så de æder alt hvad de kan, når lejlighed byder sig, for de ved instinktivt, at de måske ikke får noget i morgen).
Derfor hjælp din hund og kat med at give den mindst én fastedag om ugen, så maven kan trække sig sammen og have ro. - (Rovdyrene i Zoo har altid en fastedag pr. uge).
Dette var den anatomiske side af sagen.

Den fysiogiske side,
Surhedgraden (pH) i maven er ca. 2. Denne pH er en utrolig vigtig ting i fordøjelsesprocessen, da den er regulator for bugspytkirtlens produktion af livsvigtige enzymer. En forkert mavesyrebalance giver en dårlig bugspytkirtelproduktion.
Til opretholdelse af den rigtige pH er RÅT KØD det vigtigste, og RÅ PLANTEFIBRE er nødvendig, for volumen i maven og stimulation af tarmfunktionen.
Naturfoder kan opfylde begge disse kriterier, hvilket er umuligt med et færdigfoder, ligegyldigt hvor godt det er lavet.

Foderrække.

 Fra 12 uger til 1/2 år: Højst 3 måltider dagligt.

• Morgenmad: Et surmælksprodukt med cornflakes eller havregryn

• Frokost: Et par skiver tykt brød med et godt lag fedt, torskerogn, ost eller lign.

• Aftensmad: Naturkost, se kostplan.



Fra 1/2 år til 1 år:

• Højst 2 måltider om dagen.



Fra 1 år til 14 måneder:

• 1 måltid om dagen.


Fra 14 måneder og videre:

• 1 måltid dagligt.

Men VIGTIGT: Mindst én fastedag om ugen. Der gives kun vand
HUSK DET, hvis du vil være en ægte dyreven. Det er en rovdyrmave med depotvirkning og ikke en menneskemave, vi taler om.

Så hjælp din hund og kat med at køre dens mave på dens egne præmisser.


Samarbejde på tværs.

På Rask Mølle Dyrehospital er dørene lukket op for forskellige alternative behandlingsformer. Et team arbejder sammen - efter min mening til stor tilfredshed for patienter og dermed deres ejere.
Fast tilknyttet dyrehospitalet er en kiropraktor, en akupunktør, en zoneterapeut og undertegnede Finn Jensen Smed, der arbejder med naturmedicin. Et altafgørende punkt er, at der kun anvendes faguddannet personale i disse dicipliner.
Jeg er dyrlæge og intet andet. Hvordan skulle jeg dog kunne klare kiropraktik, akupunktur, zoneterapi osv. uden først at have taget en uddannelse inden for disse felter ?
Nej, ikke noget med tre ugers eller tre måneders kursus inden for disse områder af terapi. Det er useriøst og bringer på mange måder den alternative behandling i miskredit. Det samme gælder udviklingen inden for naturmedicin.



Naturmedicin

Jeg har på området naturmedicin gennem årene forsket så meget jeg kunne. I dag har jeg valgt overvejende at arbejde med Wolle's naturmedicin, og jeg kører løbende forsøgsprogrammer med disse produkter.

Naturmedicinforsøg / Hudproblemer.

Ved f. eks. hudlidelser har jeg valgt et specielt program med Wolle's naturmedicin 809 og 1870 samt HorsePower. Det er resultatet af et af mine tidligere forsøg, der ligger bag dette valg.
121 hunde med hudlidelser - forsøgsperiode 11 måneder - blev behandlet med Wolle´s naturmedicin 809, 1870 samt HorsePower.

Hundene kunne inddeles i tre grupper:
1. 9 hunde, der ikke lod sig behandle med nogen form for almindelig medicin.
Sygdommen havde varet i flere år, med konstant behandling.


2. 82 hunde, der lod sig behandle med almindelig medicin, med bedring til følge.
Men hundene måtte vedvarende have den syntetiske medicin tilført.


3. 30 hunde, der gik i førstegangsbehandling med en kombination af naturmedicin og "akut" syntetisk medicin (svampe-stafylokokker og lign). Den syntetiske medicin blev givet i kort tid, derfor kaldet "akut".
Resultat af behandling med naturmedicin.
 ad 1: 5 hunde behandlet med tilfredsstillende resultat (55%)
 ad 2: 67 hunde behandlet med tilfredsstillilende resultat (81,7%)
 ad 3: 26 hunde behandlet med tilfredsstillende resultat (86,6%)


 ad 1: 1 hund behandlet med mindre tilfredsstillende resultat.
ad 1: 3 hunde behandlet med ikke tilfredsstillende resultat.
 ad 2: 10 hunde behandlet med mindre tilfredsstillende resultat.
ad 2: 5 hunde behandlet med ikke tilfredsstillende resultat.
 ad 3: 3 hunde behandlet med mindre tilfredsstillende resultat
ad 3: 1 hund behandlet med ikke tilfredsstillende resultat.

Jeg er stadig i gang med at følge op - på naturmedicinsk behandling af andre lidelser.


Husk.

Til alle, der går ind for naturmedicinsk behandling af den ene eller den anden art, vil jeg sige:

A. Husk altid, at naturmedicin er længere tid om at virke end syntetisk "akut" medicin. Organismen skal have længere tid til at indstille sig på den naturlige balance.


B. Opblussen af symptomerne kan opstå under organismens indstillings- og udrensningsproces.


C. Stop aldrig halvvejs i en kur, skønt den ønskede virkning er opnået.


Forrige Næste
21 ...trivsel fortsat
Først publiceret 06-10-2016
22 2001 Hunden skal ha' et kys
Først publiceret 31-03-2017
23 2005 Dyrlæge og pengeafpresning
Først publiceret 12-10-2016
Horsens Folkeblad
24 2005 Dyrlægen kørte halvanden time
Først publiceret 19-10-2016
25 2005 Sag fortsætter
Først publiceret 31-10-2016
Horsens Folkeblad
26 2005 Dom
Først publiceret 31-10-2016
Horsens Folkeblad
27 2006 Dødsannonce
Først publiceret 31-10-2016
Horsens Folkeblad
28 Politiets absolut eneste motiv i drabssagen
Først publiceret 13-10-2016