01 1957 Gift
Først publiceret 13-10-2016
02 2006 Død
Først publiceret 14-10-2016
03 1961 Bestået dyrlægeeksamen
Først publiceret 12-10-2016
04 1966 Fuglekonge i Odder
Først publiceret 12-10-2016
Aarhus Stiftstidende
05 1966 Overtager kødkontrol
Først publiceret 12-10-2016
Aarhus Stiftstidende
06 1967 Får en uddannelse som ikke er fastlagt
Først publiceret 06-10-2016
Aarhuus Stiftstidende
07 1968 Vi er mange der helst vil passes af piger
Først publiceret 13-10-2016
08 1969 Tiltale mod dyrlæge
Først publiceret 12-10-2016
Jyllands Posten
09 1969 Kræves straffet
Først publiceret 12-10-2016
Aarhus Stiftstidende
10 1970 Stress
Først publiceret 13-10-2016
11 1970 Jeg var ikke rask
Først publiceret 13-10-2016
Aarhuus Stiftstidende
12 1970 Forsæt eller ikke forsæt
Først publiceret 13-10-2016
Horsens Folkeblad
13 1970 Dom, betinget
Først publiceret 13-10-2016
Aarhuus Stiftstidende
14 1970 Dom, bedrageri
Først publiceret 13-10-2016
Jyllandsposten
15 1981 Rask Mølle Dyrehospital
Først publiceret 06-10-2016
16 1982 Skattegæld
Først publiceret 12-10-2016
Aarhus Stiftstidende
17 1982 Fredericia Jagtforening
Først publiceret 26-10-2016
Fredericia Dagblad
18 1993 Nu på anparter
Først publiceret 13-10-2016
Fredericia Dagblad
19 1999 Besøg i Jelling
Først publiceret 13-10-2016
20 Trivsel
Først publiceret 06-10-2016
Forrige Næste Indhold Hjem
M-nordfra Mysteriet
Dyrlægen
Afsnit 21

...trivsel fortsat

Kostplan.

En sund hund er en glad hund.

For at sikre sig en glad og sund hund er naturlig kost en vigtig start.

Naturkost består af: 1. 1/3 kød - gerne kallun, begge dele råt.


2. 1/3 brød - tørt brød, evt. kogt ris, havregryn eller lign.


3. 1/3 rå grøntsager - kartofler, gulerødder og lign.

Disse tre dele skal være i rumfang - ikke i vægt. Skal rumfang forøges lidt, gives der flere grøntsager.

Vitaminer: 1 spiseskefuld SARATRAN eller 1 vitamintablet til mennesker, op til 30 kg hund / dagligt.

Mineraler: Organisk mineraltilskud (evt. Osforte eller tilsvarende). pr. 15 kg hund / dagligt.

Ekstra: Spormineraler (HorsePower eller Wolle's Wov).




Hvad er Holistik - Quo vadis ? (Hvor går du hen ?)

For læger må det være en "tokant", Læge / Patient. For dyrlæger må det være en "trekant", Dyrlæge - Klient (ejer) og Patient (dyret). I begge tilfælde er det et spørgsmål om at tage hensyn til hverdagens nærhedsprincipper i form af psykiske og fysiske påvirkninger samt sociale forhold.

Herfra udspringer dyrlægens kendskab til dyrets normale dagligdag - kort og godt det gamle "huslæge" - princip, hvor sygdomme tydeligvis kunne behandles bedre, ikke alene ud fra årsagsproblematiken af såvel fysisk, men så sandelig også psykisk karakter, og det må vi ikke glemme som dyrlæger.

Hvad hjælper dyre røntgenoptagelser - blodanalyser og lignende, når samtaler med ejeren og brugen af palpation (beføling, manuel undersøgelse), intuition og erfaring er langt mere fyldestgørende diagnostiske hjælpemidler.

Når diagnosen er stillet og medicin er nødvendig, skal det være såvel den konventionelle medicin som naturmedicinen, for under den medicinske behandling må vi aldrig glemme, at der ikke kan være et, "enten eller", men skal være et "både og" disse to imellem.

De alternative behandlingsmetoder, som jeg bruger meget (kiropraktik - akupunktur - zoneterapi - hømopati - naturmedicin) er heller ikke alfa og omega, hvis ikke vi tager de holistiske betragtninger med i vor bedømmelse af situationen. Fra min hverdag her på hospitalet kan jeg nævne utallige eksempler på de holistiske behandlingsmetoder.

Eksempel 1.
Ved hospitalisering af dyr: Løbegårde kan jeg ikke lide, hunden skal ved hjælp af luftepersonel ud at gå tur 2 - 3 gange dagligt i naturen og gennem disse lufteture aktiveres, så deres sanser instinktivt bliver stimuleret. Så har du en patient indlagt, der ikke føler sig som et nummer, men en dyrepersonlighed, der føler, der bliver taget hensyn til dens "personality" og derfor bliver hurtigere rask.

Eksempel 2.
Ved konsultation: Især første gang, men også senere, tager jeg altid dyret med mig alene på en spadseretur, hvor vi kan lære hinanden at kende, hvilket giver mig en klar fornemmelse af dyrets psyke til glæde og gavn for såvel dyret som mig, også for den videre samtale med ejeren og den følgende behandling.

Eksempel 3.
En "case story": Hunden, der havde kronisk diarré, når den er hjemme. (varighed ca. 2 mdr.). Den havde fået mange behandlinger forskellige steder og ender så her, hvor jeg indlægger den til undersøgelse.
Under medicinske behandlinger er hundens mave i orden i løbet af 1 ½ - 2 døgn. Samtale med ejeren giver et billede af hvad der er sket. Faderen stærkt optaget af arbejde - moderen hjemmegående, men gravid på 7. måned. Kort og godt - hunden får mad og drikke samt nødvendige lufteture (men uden aktivering eller speciel personlig interesse).
Hjemsendes med aftale om mere kontakt, så den ikke er "glemt", samt aftale med naboens datter om aktive lufteture. Ingen medicin. Derefter ingen problemer med diarré derhjemme.



Dyrlæger har travlt.

Hvorfor er antallet af besøg hos dyrlæger steget utroligt i den 40 - årige periode jeg har været dyrlæge ?
En af grundene er, at vi ikke kører vores dyrehold på dyrenes præmisser, men på en misforstået kærlig måde, til at gøre det bedste for vores dyr. Ved produktionsdyr er betragningerne mere økonomiske, hvilket tydeligt udmønter sig i vort kvæg- og svinehold.



Dyr skal selv bestemme.

Det kunne der skrives mange sider om.
Tilbage til vores kæledyr. Den holistiske indstilling kan ikke forenes med overvaccinationer (her mangler vi ligesom ved børn en ægte vaccinationsteknologi).
Ej heller kan man tale om holistik, når dyrene fodres med færdigefoder indeholdende mange for dem unaturlige ting, hvor man har glemt den organmæssige aktivering af såvel mave og tarm, samt endelig ikke at forglemme specielt bugspytkirtlen og dens produktion af enzymer og deres indvirkning på stofskiftet, der tydeligt viser sig ved stigning af hud- og mave-tarmsygdomme.




Konklusion.

Ønsker vi fra dyrlægemæssig side (også lægemæssig) at gå ind den holistiske betragtning over vore patienters sygdomme bør vi i større grad koncentrere os om alle de faktorer, der har indflydelse på forekomsten af disse .
Det kræver tid og kræfter, men det får man så rigeligt tilbage i faglig tilfredsstillelse, samt glæden ved at se patienternes og deres ejeres store glæde og deres taknemmelighed.
Åh, hvor jeg mange gange savner den gamle landlæge og dyrlæge (som min far). De var i deres indstilling meget mere holistiske og havde en holdning til deres arbejde. Det er svært i dag at bevare disse holdninger, men de er det værd.


Ouo vadis

Hvor går du hen ?


Små gode råd.

1. Brug aldrig en såkaldt P-sprøjte til en tæve.
2. Rens aldrig din hund og kats ører med ørerensemidler.
Disse midler forstyrrer ørets egen rensemekanisme (fimrehår og ørevoksproduktion) samt den bakteriologiske ligevægt.
Rensning af ører må kun finde sted med remedier, der bestemt ikke er "mindre end en albue".
3. Børst aldrig tænder på din hund eller kat. (Tandpasta skal i stedet være frugt og grønt, medens tandbørsten er et råt, ægte kødben).
4. Brug aldrig midler, der går ind i blodbanen, til bekæmpelse af lopper og andet utøj.
5. Giv aldrig din hund eller kat fjerkræben.
6. Brug aldrig shampoo. Naturdyr får deres pels ødelagt af at blive badet med shampoo.
Brug i stedet en meget mild opløsning af sæbespåner, kun så vandet bliver gråt og uden at skumme
Forskellen er, at sæbespåner kun fjerner pelsfedt, hvorimod shampoo fjerner både pelsfedt og hudfedt.
7. Forlad aldrig et dyrehospital uden at forstå principperne i en behandling.



Aflivning.


Alle dyr bør aflives gratis.



Jeg afliver alle dyr, klienter eller ikke klienter, gratis her på mit hospital.


Dette føler jeg først og fremmest, at jeg skylder vore dyr, for at undgå de frygtelige aflivningsmetoder, som folk griber til, i de forskellige situationer de kan komme ud i, eller som de ikke gider prøve at undgå.

Vi må ikke tænke på penge overhovedet i denne situation, kun dyrevelfærd og dylægeetik, idet udgifterne højst andrager kr. 20,- for en kat og kr. 50,- for en hund.

Argumentet med, at en eventuel kremering er dyr, er urealistisk, da det koster kr. 2,- pr. kg. legemsvægt.

Herved får jeg mulighed for at betale lidt af de penge tilbage, som samfundet ofrede på min dylægeuddannelse.




Privatfoto


Forrige Næste
22 2001 Hunden skal ha' et kys
Først publiceret 31-03-2017
23 2005 Dyrlæge og pengeafpresning
Først publiceret 12-10-2016
Horsens Folkeblad
24 2005 Dyrlægen kørte halvanden time
Først publiceret 19-10-2016
25 2005 Sag fortsætter
Først publiceret 31-10-2016
Horsens Folkeblad
26 2005 Dom
Først publiceret 31-10-2016
Horsens Folkeblad
27 2006 Dødsannonce
Først publiceret 31-10-2016
Horsens Folkeblad
28 Politiets absolut eneste motiv i drabssagen
Først publiceret 13-10-2016