Marie Lock-Hansens hjem ses i nederste højre hjørne. Der er adgang til Marie Lock-Hansens hjem fra Hestehavevej, fra Oddervej, og faktisk er der adgang direkte fra skoven og ind til hoveddøren. Adgangen fra skoven ville ikke være en vej som Marie brugte, f.eks når hun gik tur med sin hund. Der er kuperet med lidt for stejle stigninger for en hverdagskvinde. En mand med voldelige hensigter ville klare denne adgang, men påklædningen skulle nok være derefter. Pænt tøj og hat, fine sko passer sig ikke rigtigt. Under alle omstændigheder ville adgang denne vej vække opsigt hos eventuelle andre som måtte færdes på stedet.