![]() |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Forfatteres mareridtForord
Mange privatdetektiver efterforsker Højbjergmordet år efter år. Endegyldige beviser er ikke fundet hidtil.
Nogle privatdetektiver bliver forfattere. Andre forfattere stjæler privatdetektivernes arbejde. Uanset må forfattere ikke uden beviser offentligt beskylde et menneske, nulevende eller afdød, for MORD. De må ej heller beskylde nogen for at have porno-orgier i deres kælder. Det er ulovligt at fremsætte eller udbrede injurierende eller ærekrænkende udsagn om andre offentligt. Det betyder, at du hverken må krænke andres navn eller rygte, eller hænge folk ud på de sociale medier og beskylde dem for handlinger, som de ikke har begået. Er det lovligt at sidde fire mennesker og spille kort, og så blive enige om at den eller den er morder? Utvivlsomt ja, for det er ikke offentligt. Er det samme lovligt i en Facebook-gruppe med 120 medlemmer? Er det lovligt med 12.000 medlemmer? Der er nok gråzoner. Man kan blive beskyldt for skattesvig, tyveri og meget, meget andet. Men det værste at blive beskyldt for er da helt sikkert at blive beskyldt for mord, som man ikke har begået. Siden 1967 har privatdetektiver arbejdet med Højbjergmordet, mordet på Marie Lock-Hansen den 10. november 1967. Flere og flere interesserede er kommet til i Facebook-grupper eller som besøgende på f.eks. hjemmesiden m-nordfra.dk eller hjemmesiden LOCK-HANSEN SAGEN. Når bølgerne har gået højt, f.eks. har en forfatter beskyldt et Folketingsmedlem for at være morder, så kan det daglige besøgstal på m-nordfra.dk være oversteget 500. Senest er diverse fora blevet en heksekedel (igen) fordi Politiet for nylig (april 2021) har gravet efter gerningsvåbnet på Egebæksvej i Højbjerg. Kredse af privatdetektiver ved godt hvilken person, som denne efterforskning drejer sig om. Det er endda en privatdetektiv, Johannes Abildtrup, som har foranledigt Politiets nye efterforskning. Navnet på den mistænkte er sevet ud i mindre lukkede kredse i løbet af fire år. Når det drejer sig om mindre lukkede kredse, så er det vel som sagt ikke "offentligt" i lovens forstand. Men hvis man gerne vil udgive en bog for at tjene en skilling, eller for at få æren for en evt. opklaring, så har privatdetektiver/forfattere vanskelige kår. Alligevel er det lykkedes nogle forfattere at slippe afsted med beskyldninger i årenes løb. Derom drejer denne sektion på m-nordfra sig. Det drejer sig om at belyse de forskellige muligheder, der har været brugt, kombineret med held. Vi skal kigge på bøgerne. Injurier? Hvis de pårørende til mistænkeliggjorte er velhavere, er de måske mere tilbøjelige til at føre en kostbar retssag, end de fleste lønmodtagere ville være. Men pårørende til mistænkeliggjorte har altid et svært valg. 1. De kan ignorere injurierne og håbe på at de bliver tiet ihjel. Men så kan folk tænke: Måske er der alligevel noget om sagen. 2. De kan føre sag, men så bliver hele spørgsmålet landskendt, hvilket typisk vil være imod deres interesser, og den pågældende forfatter kommer til at sælge bøger som varmt brød. Indhold
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
![]() |