01 | ![]() |
Introduktion, Margith Vinskov Først publiceret 12-03-2016 |
![]() |
||
Undertegnede besøgte i marts 2016 Lystrup lokalarkiv og mødte stor venlighed omkring at finde materiale om Margith. Nedenstående samt fire fotos er stillet til rådighed fra lokalarkivet. Margith Vinskov og hendes far – Kresten Nielsen. Kresten Nielsen var født på Søndergården, hans forældre var Signe og Niels Nielsen. Kresten var gift med Elna og de boede på Elstedgården, i dag fritidshjemmet midt i Elstedhøj bebyggelsen. Margith Vinskov er født den 7. januar 1927 på Elstedgården. Her er hun vokset op i en landbrugsfamilie, hvor faderen var aktiv i sognerådet. Kresten Nielsen var med i Elsted kommunes sogneråd i flere perioder: 1934-38; 1950-54 og igen i det sidste sogneråd fra 1962. Kresten Nielsen var med til at klargøre kommunen fra til udviklingen fra landkommune til forstad, og Elstedgårdens jorde var en stor del af udbygningsplanerne. Kresten Nielsen døde i 1965. I 1948 blev Margith gift med Harry Vinskov Rasmussen og hun flyttede til Langenæs Alle i Århus. l slutningen af 1960’erne var hun divisionschef i Det danske Pigespejderkorps og gjorde en stor indsats for at give piger fra alle samfundslag en fælles oplevelse i naturen, men også lagde vægt på at der i spejderloven stod at man skulle høre andres mening og danne sin egen. I 1993 blev hendes mand syg og kom på Caritas. Margith vendte tilbage til Lystrup og boede fra 1989 i Æblevænget. Fra denne base tæt på sit barndomshjem kæmpede hun for mange sager i området. Som medlem af Samvirket af beboer- og grundejerforeninger i Lystrup-Elsted, Socialdemokraterne i Elsted-Lystrup og omegn og Brugsen, blev der gjort en indsats mod Lossepladsen i mosen og mod Motorvejen gennem Egådalen. I maj 1996 stoppede Margith i Samvirket. Margith var også medlem af Støtteforeningen Elsted-Lystrup beboerhus, hvor hun var med til at bede beboerne i området om hjælp til istandsættelse af beboerhuset i 1994. I 2002 hvor Socialdemokraterne fejrede 50 års jubilæum. Formand P.E. Pedersen sagde om ex-forkvinden Margith Vinskov ,at hun var: ”en markant lystrupper, der går 100 % ind for det hun engagerer sig i.” Sådan vil mange mindes hende. Margith døde den 29. oktober 2008, og hendes legeme blev givet til forskning.
|
||
![]() |
03 | ![]() |
Brev til Lotte Først publiceret 12-03-2016 |
||
04 | ![]() |
1944 | Dimittenderne i Bygningsteknikum Først publiceret 06-02-2017 |
Horsens Folkeblad |
05 | ![]() |
1952 | Ikke under 20 år Først publiceret 26-10-2016 |
Aarhuus Stiftstidende |
06 | ![]() |
Sådan gik det måske for sig med Oscar, Harry og Søren Først publiceret 12-03-2016 |
||
07 | ![]() |
1994 | Margiths store nederlag Først publiceret 26-10-2016 |
|
08 | ![]() |
2007 | Århus Stifttidende, forbrænder til morddagen Først publiceret 06-04-2016 |
Aarhuus Stiftstidende |
09 | ![]() |
Harry Vinskov Rasmussen Først publiceret 01-09-2016 |
||
10 | ![]() |
På 40-årsdagen bryder helvede løs Først publiceret 12-03-2016 |
||
11 | ![]() |
Harry som vigtig skakbrik Først publiceret 12-03-2016 |
||
12 | ![]() |
2016 | Brev fra Harrys nevø Først publiceret 06-10-2016 |