|
Igor ankom til Østtyskland. Han havde været elektriker i Rusland, nu skulle han uddannes til at agere på Ruslands vegne i Danmark. Han havde fået besked på at tage til byen Chemnintz, til en lille bydel kaldet Adelsberg. Østyskland havde egentlig sit stasihovedkvarter i Berlin, nærmere betegnet i bydelen Lichtenberg. Men Stasi var overalt i landet. Stasi var afledt af Staatssicherheit. Der var femten lokale hovedkvarterer i Østtyskland. Igor skulle imidlertid ikke hen til et hovedkvarter, han skulle undervises individuelt, ikke sammen med en hel klasse. Tænk om nogen tog et foto af en klasse med tyve mennesker. Et sådant foto kunne komme i fjendens hænder og afsløre tyve spioner på een gang. Han skulle indlogere sig på et hotel og ringe til et telefonnummer i hovedkvarteret og få nærmere besked.
Igor skulle uddannes i mange ting. Han skulle lære at begå sig anonymt uden at blive bemærket. Nu var der lige det at Igor havde et karakteristisk smilende ansigt. Med sine flotte tænder som næsten altid var naturligt synlige, ja nærmest grinende, kunne han godt blive bemærket af folk, men dette udseende ville også være en stor fordel, idet han kunne charmere piger, der hvor han skulle hen og udføre sin gerning. Og det var det første Igor blev instrueret om. Han skulle prøve at komme i kontakt med en pige og så leve så anonymt som muligt i hendes bolig i Danmark.
Stasi, som det hed i folkemunde, egentlig Ministerium for Statssikkerhed, MfS, var blevet oprettet i 1950 og var i funktion til 1989, hvor det østtyske diktatoriske regime brød sammen.
I 1957, hvor Igor kom til østtyskland på oplæring, var der omkring 1000 ansatte, 6000 soldater, 1000 officerer, og 80.000 uofficielle stikkere blandt befolkningen. Tilsammen udgjorde de et spindelvæv til at fange alle, som kunne tænkes at konspirere mod regimet. Mange uskyldige blev anmeldt, blot på grund af daglige tvister så som små nabostridigheder eller lignende. Man tjente sig selv bedst ved at blive en del af dette netværk. Men ikke engang dette var sikkert. Man kunne stadig blive mistænkt og spærret inde. Det kunne blandt andet ske hvis man ikke rapporterede noget af værdi, eller sjældent rapporterede noget overhovedet.
Selv da regimet var faldet, kunne man ikke retsforfølge medlemmerne af dette ondskabens netværk. Kun hvis det kunne bevises at de havde deltaget i noget ulovligt. I toppen af Stasi sad gennem 34 år den legendariske Markus Wolf. I 1993 blev han dømt for forræderi til 6 års fængsel, men dommen blev senere annulleret af højesteret fordi Wolf havde ageret fra det uafhængige DDR.
Som 30 årig var han i 1953 en af grundlæggerne til Stasi. Markus Wolf var opvokset i Moskva. Hans lange karriere var meget usædvanlig i den kommunistiske verden. I Sovjetunionen under Lenin og senere Stalin havde næsten alle ledere for efterretningstjenester haft en karriere på eet til fire år. Disse ledere, omkring 22 styk fra 1920'erne og frem til årtusindeskiftet, havde gennem årene henrettet tusinder, titusinder, hundredetusinder, millioner af mennesker for det meste uden egentlig rettergang eller med falske beviser. Beviser som deres kumpaner villigt frembragte. Som oftest blev disse ledere selv henrettet. De kom til at vide for meget, og derefter tiltog de sig mere og mere magt. Markus Wolf i sin position i DDR var åbenbart ikke udsat for samme risiko. Det var formentlig særdeles befordrende, at Markus Wolf var opvokset i Moskva. Markus Wolf er blevet kaldt den største spionchef i verdenshistorien.
Det russiske KGB havde repræsentanter og lokalkontorer i alle Stasi hovedkvarterer. Tilsvarende var Stasi repræsenteret i Moskva og Leningrad for at overvåge besøgende turister fra Østtyskland. I 1978 fik KGB samme rettigheder i Østtyskland som Stasi selv havde.
Stasi var under den kolde krig uhyre aktiv i Danmark også på vegne af KGB. København vrimlede med spioner, men også det ganske land. En senere afhopper Oleg Gordievski er citeret for følgende:
I danskere levede i et åbent demokrati, hvor I tog for givet, at en mand talte sandt, i hvert fald indtil det modsatte var bevist. Men vi i KGB var ansat til at sprede løgne. Vi levede på en løgn, vi levede af at udbrede Kremls løgne, og vi gjorde vores bedste for, at I danskere skulle tro, at løgn var sandt, at sort var hvidt.
|
|
