M-nordfra Mysteriet Det fordømte forår Afsnit 47 Onsdag 18-10-1967 Flashback Oscar blev pludselig fjern i blikket da han sad der på hotellet sammen med sin elskede Marie. Det hele kom nu tilbage. Han kunne se det hele for sig. Hans mareridt startede i 1959. Indtil da havde alt været godt. Det havde det også været siden, men hver eneste gang han kom til at tænke på det, så fik han et stik i maven og blev bange for hvad der kunne ske. Han tænkte på hele forløbet. Han var blevet kaldt til Viborg til Forsvarets Bygningstjeneste, fordi der skulle bygges en meget usædvanlig betonkonstruktion et sted nordpå. Han var blevet formanet om strafferammen på 16 år hvis man afslørede noget om projektet. Allerværst var det, hvis det blev afsløret hvor bygningsværket skulle placeres. Det skulle være en atomsikker bunker, men den kunne næppe modstå en fuldtræffer. Eller i hvert fald ville en fuldtræffer gennem flere sekunder forårsage så store accelerationer i bunkeren, at de mennesker, som den skulle beskytte, ville omkomme. Og hvad var det første han havde gjort. Sammen med Frede Ege havde han afsløret adressen på denne bunker til fremmede spioner. Ganske uskyldigt havde de talt om de lavmælt i et tomt lokale. Men med ufattelige konsekvenser. Danmarks regent Kong Frederik den niende ville dø på grund af ham. Han kunne se for sig sit navn i historiebøgerne. Skoler ville undervise i det de næste 1000 år. Således var der ting der gik over i historien. Han huskede fra sin egen børnelærdom, rigsretssagen mod justitsminister Alberti, som blev dømt til otte års tugthus. Men vanæren var om muligt en endnu større straf end tugthus. Ikke mindst for en retskaffen og ærekær Oscar, som i øvrigt betragtede sig selv som en af landets tro tjenere. Og Alberti-sagen var intet at regne mod hans egen forbrydelse. Han stod til seksten års fængsel og ville blive omtalt i 1000 år. Hvor der er kongelige involveret, så skriver det Danmarkshistorie, ja Verdenshistorie. Allerede inden det dyre bygningsværk var sat i gang nordpå, så havde alle pengene været spildt. Ufattelige anstrengelser med byggeriet havde været spildt. Oscar kunne bare håbe, at en atomkrig aldrig ville finde sted, det håbede den ganske verden også. Men vigtigst af alt, han måtte håbe at de fjendtlige magter, ikke ville afsløre ham. Han havde forventet, at de fjendtlige magter ville afpresse ham med et eller andet. Det ville gøre det hele endnu værre. Men som tiden gik, så skete der ikke noget. Det var som en tikkende bombe. Han mærkede igen et stik i maven. Marie sad og betragtede ham. Hun vidste godt hvad der foregik i Oscar lige nu. Han havde jo betroet sig til hende dengang præsident Kennedy var blevet myrdet og Oscar vågnede med mareridt. Hun havde måttet skaffe natlæge, og Oscar havde fået en beroligende indsprøjtning. Lægen havde handlet i blinde, de kunne jo ikke fortælle ham noget. Lige sådan under Cuba-krisen. Da stod det også slemt til med Oscar. Cubakrisen var betegnelsen for 13 dage i oktober 1962, hvor USA og Sovjetunionen gensidigt fremsatte trusler om at anvende atomvåben om nødvendigt. Krisen var antagelig det tætteste verden nogensinde har været på en atomkrig. Krisen stod på fra den 16. oktober 1962, hvor de sovjetiske missilinstallationer på Cuba blev opdaget, og 13 dage frem til den 28. oktober 1962, da den sovjetiske leder Nikita Khrusjtjov bekendtgjorde, at installationerne på Cuba ville blive demonteret. Lykkeligvis var Oscar glad det meste af tiden, men katastrofen lurede bestandig og kom en gang imellem op til overfladen. Oscar vidste at hans ulykke deltes af Frede Ege. Han mødtes i 1959 af og til med ham i forbindelse med byggeriet nordpå. Frede havde ikke været helt åben, men han havde givet udtryk for, at en mand, der kaldte sig M han havde 'tortureret' ham, som han udtrykte det, dengang de havde været i Köln. Frede Ege var ikke gået fri. Men Oscar kendte ikke nogen detaljer, om hvad ondsindede magter havde presset Frede til i årenes løb. Frede Ege var øjensynlig vigtigere for dem. Oscar selv kunne næppe være til yderligere hjælp. Heldigvis. Men han og Frede var klar over at de havde et fælles problem, som for alt i verden skulle holdes skjult. Tanken om selvmord strejfede af og til Oscar som en mulig udvej, hvis katastrofen opstod. I øvrigt så bliver vi jo ikke yngre. Vi ved jo ikke hvor lang tid vi har tilbage, tænkte Oscar. Nu måtte han også se få lavet den ægtepagt. Ved Oscars eventuelle død, skulle der skiftes. Det sagde loven. Hans søn Steen skulle jo ikke arve mere end sin tvangsarv. Oscar havde jo aldrig haft forbindelse med Steen, endsige set ham på noget tidspunkt. Og tvangsarven skulle være så lille som muligt. Det kunne Oscar opnå ved at skille sig af med sin formue i levende live. Oscar havde lov til i levende live at forære bort hvad han ønskede. Lisbeth skulle selvfølgelig tilgodeses maksimalt. Og vigtigst af alt. Hans elskede hustru Marie, som var i besiddelse af uendelig omsorg, skulle kunne leve videre uden at miste tag over hovedet.

48		1967	Hjem fra Esbjerg Først publiceret 10-02-2015
49		1967	Selvmord Først publiceret 04-02-2015
50		1967	Plan midt i elendigheden Først publiceret 04-02-2015
51		1968	Toget i natten Først publiceret 03-03-2015
52		1968	Frede Ege Først publiceret 19-02-2015
53		1968	Stern und Post, Amsteg, Schweiz Først publiceret 04-05-2015
54		1968	SOK Først publiceret 05-05-2015
55		1968	Gusten Sund Først publiceret 11-03-2015
56		1968	Højt humør Først publiceret 05-05-2015
57		1968	Purhus Kro Først publiceret 05-05-2015
58			REGAN Vest Først publiceret 03-03-2015
59			Generalmajor K.G.H. Hillingsø Først publiceret 04-02-2015
60			Til Elisabeth og Steen Først publiceret 04-02-2015
61		2017	50 års dagen og 40 års dagen Først publiceret 04-02-2015
62			Detektivens checkliste Først publiceret 04-02-2015
63			Kilder Først publiceret 30-07-2015
64			Forfatter og opfinder Flemming Bøgelund Først publiceret 30-07-2015
65			M-nordfra Først publiceret 30-07-2015