![]() |
||
Hvad har Oscar, Trolle, Iversen, Nibe, Brøndum og mange andre fodret sultne journalister og nørder med gennem årene af 1. - 2. - 3. grads løgne og rygter, som vi i bedste fald kan få bekræftet/afkræftet med en ny løgn? - det er godt nok en meget meget speciel sag. - En af de vel få nulevende personer som nok kender sandheden, er Oscars adoptivdatter Elisabeth. Lisbeth, som hun er blevet kaldt, har formodentlig på et tidspunkt fået den rette sammenhæng at vide af Oscar. Lisbeth har da også økonomisk nydt godt af Maries bratte død. Lisbeth lever i dag under et andet navn i en lille by uden for Aarhus. Var motivet af 100 % rent privat karakter (økonomi). Så var det jo først og fremmest Oscar, der fik noget ud af Maries død. Det nye testamente, som Oscar nok fik oprettet senere tilgodeså uden tvivl Lisbeth. Steen fik kun det, han havde krav på. Var det så fordi Marie stadigvæk truede med noget, at hun skulle dø? - måske hele manøvren med testamentet og ægtepagten fra starten var et blålys for at trække tiden og give Oscar et slags alibi. At så politiet tilsyneladende næsten med det samme frikendte Oscar, ja det gør det jo ikke nemmere. De har bevidst/ubevidst sat kikkerten for det blinde øje - måske mere af hensyn til andre end til Oscar. I stedet for at fare frem med støvle tramp er de gået frem på listesko. Måske borgmesteren har sagt til Trolle: Fra nu af og i al fremtid skal deres folk holde sig væk fra Oscar og advokatfirmaet. Der er jo ikke noget at komme efter. Man kan jo blive ved: Burde advokaterne ikke ha' rådgivet Oscar bedre? Var det af ren kærlighed testamentet og ægtepagten blev oprettet? Var det ren diktat fra Oscars side? - fordi han for en hver pris vil beholde Marie? - lidt naivt af ham - som der jo også er blevet skrevet om - han var klædt af. Havde han andre hemmeligheder, som skulle holdes skjult - koste hvad det ville. Marie satte prisen, hun vidste nok, hvad hun var værd for Oscar. Eller var det advokaterne der stod bag? - for egen vindings skyld. De udnyttede Oscar, for det var ligeså meget deres forretning, der var på spil - (det kan vel kun handle om økonomi og truende skandaler). Måske gik borgmesteren tilmed ind og trak i trådene omkring efterforskningen... - ligesom K.K. Steincke gjorde det i efterforskningen af dobbeltmordet på Peter Bangs Vej. Morderen og kredsen omkring ham gav Oscar et alibi med oprettelsen af testamentet og ægtepagten. Tilskyndet af venner... Så enten var testamentet og ægtepagten helt fra starten kun en skinmanøvre, eller skulle der være sket en form for forhandling inde på kontoret, men det løb helt af sporet. Men det gik jo stærkt derinde, han nok skulle ha' taget papirerne frem før pistolen. Da hun ser pistolen skriger hun jo - meget forståeligt. Man kan måske sige, at med testamentet og ægtepagten gav de Marie chancen, men hun ville ha' mere. Skal man forsvare Oscar, kan det jo også være, at han var viklet godt og grundigt ind i noget snavs, og var hårdt presset økonomisk. For dog at redde villaen her og nu blev der oprettet en ægtepagt. Er det tilfældet, var det jo smart nok. Hvis mordet absolut intet havde med testamentet og ægtepagten at gøre - ja, så var det godt nok et heldigt sammentræf - set med morderens øjne. Hvis der i kulissen var kæmpe summer på spil i forbindelse med måske ikke helt stuerene forretninger (karteller og lign.) - og advokatfirmaet var blandet ind i det, og Marie havde fået viden herom, og i sensommeren havde forlangt at få et hold kæft bolsje i form af testamentet og ægtepagten. Så er der jo meget meget mere på spil end blot privatøkonomi. Politiet har også hele tiden brugt vendingen om, at det var en repræsentanttype - det kunne vel lige så godt ha' været en advokattype? Koldkrig: Oscar udtalte i en stort opsat avisartikel: Jeg tror, min kone er blevet dræbt af en agent ved en fejltagelse. Grethe Bartram: Oscar satte også denne teori i søen: Marie er måske blevet forvekslet med Grethe Bartram. Så han har så rigeligt bidraget til rygter for at fjerne fokus fra sig selv. Lissi Christensen udtaler i Lars Rørbæks bog: Ja, jeg var der jo aftenen før den 10.11. Vi var blevet inviteret derover til drinks pga. et bog-projekt - vi havde færdiggjort i bureauet. Marie virkede trykket. Hun var meget stille og det plejede hun ikke at være. Oscar var der også, men han var i glimrende humør. Marie havde det ikke godt, det var tydeligt... Bagefter har jeg tænkt på, om hun måske havde bange anelser i forhold til et eller andet - for det lignede hende ikke. Måske Oscar var i godt humør, fordi han vidste, at alt var klappet og klart. I morgen skulle slaget slås. Hvis det tilmed var aftalt at han skulle udbryde: De har myrdet Marie - for siden at kaste skylden på en flok spioner (DE) - ja - så er han en kold og beregnende person. Men som Vicepolitiinspektør Jørgen Schütter fra Rejseholdet engang udtalte: Vi kender kun hinanden til tænderne... |
||
![]() |
15 | ![]() |
Aftenen før Først publiceret 09-01-2017 |
||
16 | ![]() |
Er loven ikke lige for alle? Først publiceret 09-01-2017 |
||
17 | ![]() |
Nitten Røde Roser - en teori... Først publiceret 09-01-2017 |
||
18 | ![]() |
Det har haft sin pris... Først publiceret 09-01-2017 |
||
19 | ![]() |
En lille historie om dyrlægen... Først publiceret 09-01-2017 |
||
20 | ![]() |
Tanker omkring Harry Vinskov Først publiceret 09-01-2017 |
||
21 | ![]() |
Jyllandsposten antyder... Skovsted påstår... Først publiceret 31-01-2017 |
||
22 | ![]() |
To spørgsmål - to svar Først publiceret 31-01-2017 |
||
23 | ![]() |
Et ti sider langt læserbrev Først publiceret 09-02-2017 |
||
24 | ![]() |
Betragtninger omkring ægteskabet, testamentet og ægtepagten... - som direkte eller indirekte motiv til drabet... Først publiceret 06-03-2017 |
||
25 | ![]() |
Militærmanden Først publiceret 03-04-2017 |
||
26 | ![]() |
4 personers synsvinkler Først publiceret 25-06-2017 |