01 Hvorfor lukkede Marie den tilsyneladende ukendte mand ind?
Først publiceret 09-01-2017
02 Advokat HSH som mulig - men af politiet totalt frikendt som gerningsmand!
Først publiceret 09-01-2017
03 Oscar og Marie selv
Først publiceret 09-01-2017
04 Artikel fra Jyllandsposten - og nederst en kommentar til artiklen...
Først publiceret 09-01-2017
05 Oscar, Vera, Steen, Harry Vinskov og Margith Vinskov
Først publiceret 09-01-2017
06 Diverse betragtninger
Først publiceret 09-01-2017
07 Motiv: Kærlighed og skillinger - eller mangel på samme...
Først publiceret 09-01-2017
08 Advokat HSH som en mulig - men af politiet totalt frikendt som gerningsmand!
Først publiceret 09-01-2017
09 B
Først publiceret 09-01-2017
10 HS
Først publiceret 09-01-2017
11 Marie og den kolde krig i Aarhus...
Først publiceret 09-01-2017
12 Skæg og blå briller...
Først publiceret 09-01-2017
13 Havde gerningsmanden mon tilknytning til SOK eller en fremmed magt? - eller var motivet til drabet ægteskabelige problemer?
Først publiceret 09-01-2017
14 Oscar, Trolle, Iversen, Nibe, Brøndum og mange andre
Først publiceret 09-01-2017
15 Aftenen før
Først publiceret 09-01-2017
16 Er loven ikke lige for alle?
Først publiceret 09-01-2017
17 Nitten Røde Roser - en teori...
Først publiceret 09-01-2017
18 Det har haft sin pris...
Først publiceret 09-01-2017
19 En lille historie om dyrlægen...
Først publiceret 09-01-2017
20 Tanker omkring Harry Vinskov
Først publiceret 09-01-2017
21 Jyllandsposten antyder... Skovsted påstår...
Først publiceret 31-01-2017
22 To spørgsmål - to svar
Først publiceret 31-01-2017
23 Et ti sider langt læserbrev
Først publiceret 09-02-2017
24 Betragtninger omkring ægteskabet, testamentet og ægtepagten... - som direkte eller indirekte motiv til drabet...
Først publiceret 06-03-2017
Forrige Næste Indhold Hjem
M-nordfra Mysteriet
Breve fra læserne
Afsnit 25

Militærmanden

Efter at være startet i Viborg som rekrut først på året 1974, blev jeg, efter også at have gennemgået tung morter kursus hos faggruppe tung på Kronborg Slot, tildelt en rolle som skydeofficer i en tung morter deling. Den efterfølgende deling blev startet op fra indkaldelsen af delingen. Her skulle jeg bl.a. undervise i sprængningstjeneste. Dette protesterede jeg imod, da man dengang skulle have gennemført et kursus hos ingeniørerne i Farum. Det hjalp ikke en dyt, hvad jeg sagde.

Derfor gik jeg en formiddag op til chefen for uddannelsesstyrkerne i Viborg OL AKV (forkorted. Red.). Selv om jeg som vagthavende officer var vant til at rundere på hans kontor om aftenen og flere gange i weekender, så meddelte han mig, at jeg ikke måtte være inde på hans kontor. I en fart greb han ud efter sådan en gul seddel fra en blok, hvor der er klister i den øverste ende. Han skrev sin adresse og sagde, at jeg kunne besøge ham efter tjeneste ophør.

Det gjorde jeg. Jeg blev ført ind i en stue og blev sat på en stol.

Hvorefter han kom med en gammeldags skoletaske, som var fyldt op med bajere, og tilbød mig en.

Jeg forklarede ham, at vi helt ekstraordinært på reserveofficersskolen var blevet fortalt, at vi ikke måtte undervise i sprængningstjeneste, når vi kom hjem til de respektive regimenter.

Han svarede, at det havde han ikke nogen forstand på, MEN han havde problemer. Han kunne ikke tåle en sådan sag.

Hvilket jeg som sekondløjtnant valgte ikke at spørge en oberstløjtnant nærmere ind til. Han spurgte, om jeg ikke kunne fortsætte som underviser i sprængningstjeneste og dermed gøre ham en stor tjeneste. Det lovede jeg ham.

Da jeg jo havde kigget mig lidt om i stuen, spurgte jeg AKV, om han havde været på Grønland. Det svarede han ja til. Han havde været med geologerne på Grønland i flere perioder for at opmåle forskellige områder.

Jeg drak min bajer, talte med AKV og forlod så huset.

En lørdag eller søndag efter mit besøg hos AKV bliver jeg afløst på en nattevagt som vagthavende officer. Her havde afløseren altid morgenbrød med og jeg havde frisk kaffe. Over morgenkaffen fortalte jeg min afløser, som jeg ikke kan sætte navn på, om min oplevelse med sprængningstjenesten og AKV. Den pågældende, som var en ældre b-officer, lyttede på det jeg har berettet her. En af hans kommentarer til de problemer, som AKV havde, var, at han havde været indblandet i et mord. Det troede jeg ikke på!

Da jeg så ser fantombilledet af Højbjerg Morderen mange år efter, så siger jeg til mig selv, ham kender jeg.

Jeg var ansat hos PLR på en kontrakt.

På et tidspunkt arbejdede jeg ved I BTN (første Bataljon) sammen med den senere regimentschef og det senere folketingsmedlem JCL. Vi arbejdede sammen omkring et halvt år. I denne periode blev JCL forfremmet fra Premierløjtnant til Kaptajn. En dag var der hængt et opslag op i officers messen omkring civilforsvaret (slangetæmmerne), som søgte personer til officersuddannelse (deres officerer hedder noget andet).

Jeg indsendte en ansøgning. Blev kaldt til optagelsesprøve hos Militær Psykologisk Tjeneste ved Christianshavns Kanal i Hovedstaden.

Hele formiddagen gik med skriftlige prøver.

Om eftermiddagen kom jeg til en samtale med en kvinde, der skulle have alt at vide om mit liv.

Pludselig siger hun, at jeg ikke har gjort tjeneste hos PLR i Viborg. Hvilket jeg protesterer imod, da jeg dagen derpå skal møde til tjeneste. Hun svarer flere gange, at jeg skal være klar over, at jeg ikke har gjort tjeneste hos PLR i Viborg. Det ender med dyb tavshed. Så siger hun, at samtalen er færdig, og at jeg kan tage hjem.

Næste dag møder jeg op på I BTN. JCL ankommer. Han siger god morgen og spørger, hvordan det gik i går. Jeg fortæller ham selvfølgelig om min oplevelse omkring samtalen med psykologen. Til hvilket JCL svarer:" Nå, valgte de at gøre det på den måde?" Til hvilket jeg spørger ham:" Hvad mener du." "Det kan jeg ikke fortælle dig." Så det får jeg intet svar på.

Men jeg kan konstatere, at jeg aldrig har været tilknyttet PLR i Viborg, skal man tro psykologen.

Er det fordi jeg havde gået på den samme skole i Århus som Marie 25 år tidligere havde gået på? Har der været lytteudstyr i kontoret for den vagthavende officer? Hvad ved jeg?


Forrige Næste
26 4 personers synsvinkler
Først publiceret 25-06-2017