 |
||
|
Person 1 Jeg lærer en kvinde og en mand at kende. Manden er mig overlegen økonomisk og fagligt. Jeg ser op til ham og forsøger på alle måder at komme tæt på ham. Fordi jeg ser op til ham, hader jeg ham også. Han fører sig frem, og min rolle er altid at være med på den. Vi er meget sammen. Hans kone begynder at lægge op til mig. Jeg udnytter min mulighed - i første omgang fordi jeg kan - endelig er det mig, der er ovenpå. Men vi er begge to trætte af hans dominans, vi fungerer seksuelt, og vi oplever en stærk tiltrækning. Hun taler ikke meget, men hun betror mig, at det er ham, der har startet det. Han har intensiveret forholdet til min kone og mig, han har presset sin kone til at lægge op til mig for at "bevise", at han kan få et barn. Nu er hun blevet gravid, men hun vil ud af det. Mere behøver hun ikke at sige. Nu tænker jeg videre på sagen. Jeg vil have ham ned med nakken, og jeg vil have den kvinde, jeg er tiltrukket af, og så vil jeg have mit barn. Ikke en eller anden tilfældig andens barn, som min golde kone har plaget om og fået. Jeg udtænker en løsning. Hun forlanger skilsmisse, så får hun halvdelen af formuen. Jeg kan endelig komme frem i livet og slette min gæld, og jeg kan få min familie med mit barn, ikke leve et andet liv med en anden mands barn og en trist kone. Hvis han ikke vil gå med til skilsmisse, skal hun true ham med, at hun vil afsløre offentligt, at det ikke er hans barn. Det nederlag og den skam vil han for enhver pris undgå. Vi er sikret, både økonomisk og socialt, og vi får hævn over ham og hans store armbevægelser og føren sig frem. En del af tiltrækningen mellem os er, at vi er lige snu. Vi har måttet sno os siden barnsben i et miljø, hvor vi ikke har fået noget forærende. Men vi ville ikke bare nøjes, vi ville frem og væk uanset omkostningerne, og det kom vi, og vi vil aldrig tilbage. Men vi viser det forskelligt. Hun kan vente. Person 2 Jeg kender min kone siden opvæksten. Jeg ved, hvad hun har været igennem, men vi taler aldrig om det. Jeg troede på hende, da vi blev gift, at hun sagde, at jeg var den eneste, der kunne redde hende. Nu ved jeg, efter mange år, at hun brugte mig til at komme væk. Jeg har aldrig betydet noget for hende, og nu tror hun, at hun kan slippe væk endnu engang. Hun tror, hun har regnet den ud. Ladet ham gøre sig gravid og fået ham til at hjælpe sig af med min halve formue med en gemen trussel om at afsløre deres slibrigheder offentligt. Men det skal blive løgn. De har glemt, hvilken dreven forhandler de står overfor. Jeg skal tvinge dem til aldrig nogensinde at fortælle det offentligt, og jeg skal tage hans barn fra ham, så det barn aldrig nogensinde kommer til at vide, hvem han i virkeligheden er og aldrig kalder ham far. Det er hævnen. Og til den skal jeg bruge en ny kvinde, der ikke stiller krav, men er tilfreds med den materielle tryghed, jeg kan give hende. Person 3 Han fik mig. Jeg havde mistet hans loyalitet fra ungdommen, det havde jeg ikke regnet med. Med sløret revet fra hans øjne var han parat til at være nøjagtig ligeså rå og hensynsløs overfor mig og min elsker, som han er i forretninger. Jeg mistede min elsker, men jeg fik hans barn. Den tiltrækning jeg mod min vilje må indrømme, at jeg føler, skal jeg nu skjule for evigt. Den slags kan jeg. Jeg har lukket ned for følelser hele mit liv, det er jeg ekspert i. Men jeg hader min eksmand for det. Jeg hader ham for at have ødelagt planerne for mig, min elsker og vores barn. Og jeg hader ham endnu mere for at have vundet. Men jeg kan vente. Person 4 Det er for galt. Han har svigtet sin kone dengang og sat hende i en umulig situation, og så har han triumferet med den dumme gås. Og hende har vi skullet sidde overfor og gøre gode miner til slet spil, og hun har slet ikke fattet, at han bare har brugt hende til at sørge for, at hans ekskone og hendes barn ikke får en krone. Og nu har han gjort alvor af det med et nyt testamente, lige hvor drengen står til at blive voksen og få brug for pengene, og hans mor snart ikke længere får børnebidrag. Hun er min gamle veninde, og jeg skal nok sørge for, at hun får at vide, hvad den dumme gås har fået sat gang i. Person 3 Han prøver og prøver, men nu er det for sent, og han er ikke nogen succes uden penge, og så er han blevet fordrukken. Men han hader stadig. Det er vi sammen om. Men jeg viser det ikke. Jeg kan vente. Nu kan han se, at hans eget kød og blod ikke bliver sikret økonomisk. Han kan aldrig kalde ham sin søn, og nu har den mand, som drengen tror er hans far, ødelagt drengens fremtid. Han er rasende, han er desperat, og han er ligeglad. Hans søns fremtid er den ene ting, der kan få ham til at tilsidesætte sine egne behov. Jeg behøver ikke sige så meget, måske slet ingenting. Jeg har ikke gjort noget forkert, jeg har bare ventet længe nok. Fra nu af kan jeg nyde min søns succes og følge de to mænds deroute. |
||
 |
||
