01 Hvorfor lukkede Marie den tilsyneladende ukendte mand ind?
Først publiceret 09-01-2017
02 Advokat HSH som mulig - men af politiet totalt frikendt som gerningsmand!
Først publiceret 09-01-2017
03 Oscar og Marie selv
Først publiceret 09-01-2017
04 Artikel fra Jyllandsposten - og nederst en kommentar til artiklen...
Først publiceret 09-01-2017
05 Oscar, Vera, Steen, Harry Vinskov og Margith Vinskov
Først publiceret 09-01-2017
06 Diverse betragtninger
Først publiceret 09-01-2017
07 Motiv: Kærlighed og skillinger - eller mangel på samme...
Først publiceret 09-01-2017
08 Advokat HSH som en mulig - men af politiet totalt frikendt som gerningsmand!
Først publiceret 09-01-2017
09 B
Først publiceret 09-01-2017
10 HS
Først publiceret 09-01-2017
11 Marie og den kolde krig i Aarhus...
Først publiceret 09-01-2017
12 Skæg og blå briller...
Først publiceret 09-01-2017
13 Havde gerningsmanden mon tilknytning til SOK eller en fremmed magt? - eller var motivet til drabet ægteskabelige problemer?
Først publiceret 09-01-2017
14 Oscar, Trolle, Iversen, Nibe, Brøndum og mange andre
Først publiceret 09-01-2017
15 Aftenen før
Først publiceret 09-01-2017
16 Er loven ikke lige for alle?
Først publiceret 09-01-2017
17 Nitten Røde Roser - en teori...
Først publiceret 09-01-2017
18 Det har haft sin pris...
Først publiceret 09-01-2017
19 En lille historie om dyrlægen...
Først publiceret 09-01-2017
20 Tanker omkring Harry Vinskov
Først publiceret 09-01-2017
21 Jyllandsposten antyder... Skovsted påstår...
Først publiceret 31-01-2017
Forrige Næste Indhold Hjem
M-nordfra Mysteriet
Breve fra læserne
Afsnit 22

To spørgsmål - to svar

1. Hvor har du hørt, at HS blev afhørt af politiet blot små to timer efter mordet d. 10. november?

Hvor sikker er den oplysning (som politiet jo ustandselig har nægtet)?

Allan Vendeldorf skriver i artikel 2: For ikke at skandalisere en agtværdig borger valgte politiet hensynsfuldt ikke at anholde gerningsmanden på sædvanligvis, efter som Danmark var og er et timokratisk funderet samfund. I stedet blev han telefonisk anmodet om at indfinde sig til et møde på kriminalkommissær Jørgen V. Iversens kontor, hvor også politimester Ib Trolle var til stede.
Hvordan man nåede frem til den rigtige gerningsmand så hurtigt er en gåde. Men uanset det ene eller det andet svar herom, da kunne Jørgen V. Iversen gå fra sagens første pressemøde klokken 12.30 efter – meget betegnende for hele sagen – at have serveret den første løgn: Politiet har ikke nogen person i kikkerten.
Derfra gik han direkte til sit kontor, hvor gerningsmanden og politimesteren ventede.

Hvordan fandt man frem til ham så hurtigt?:
Allan skrev, at der blev fundet en lap papir (visitkort) på stien bag villaen – den skulle måske relatere til HS/advokatfirmaet – (hvor har han det fra?). Må være den, som i rapporten er blevet til en kortskitse over området tabt af en journalist. Helt ærligt, den er helt sikkert blevet fundet af politiet og hundene, da de gennemsøgte området – altså relativt tidligt. Der er næppe nogen journalister, der har haft tid til at lave kortskitse af området så tidligt – og tilmed tabe det/smide det fra sig igen. Det tror jeg simpelthen ikke på. Er det et visitkort, kan han kan have tabt det, da han måske tog pistolen op af lommen omme på stien for at tage ladegreb på den. Det er gået så stærkt inde på kontoret, at han ikke har kunnet nå at tage ladegreb på den derinde – det er min klare overbevisning.

Er det mon sådan det hænger sammen?: Man fandt ”visitkortet” og fik en fat i en mand, der til fulde svarede til signalementet, havde relationer til familien og måske tilmed havde en pistol, evt. lånt en pistol.

Blev HS ligefrem bedt om at skaffe sig et alibi? – eller havde han arrangeret et i forvejen?

Derfor skulle politiet heller ikke nyde noget af, at indkalde alle grønne Morris Mascot biler. Det ville måske give HS yderlige problemer. Det ville da være oplagt at finde mulige emner (Morris Mascot biler) i HS’s liv - og lade vidnerne se dem. Var ejeren af Morris Mascot bilen en af dem som gav HS et alibi? – tanken er nærliggende.

Og hvorfor bruge så meget tid på den advokat der i bogen Den Usandsynlige Morder beskrives som B? – konfrontation mv. Skulle man have en ”stand in” for HS når snakken faldt på ham advokaten? Man kunne jo så uden risiko lade andre (politifolk er jo også nysgerrige og snakken går jo) læse rapporterne. Skulle HS måske skrives ud af sagen inden Rejseholdet dukkede op ud på eftermiddagen?

Jeg spurgte en pensioneret politimand en aften. Hans klare teori var, at det var B. HS kendte han ”ikke” noget til. Han blev dog måske lidt eftertænksom, da jeg nævnte navnet, som om han tænkte, hvor har han det fra.

Mon HS nogensinde var til konfrontation? – næppe – og hvis han var, ville politiet jo nok sige at det umuligt kunne være ham, da han havde et alibi.

Den 1. februar 1968 blev der holdt en konfrontation på Politigården i Århus. I den deltog der syv mænd, der alle havde et signalement, som kunne svare til gerningsmandens. To af vidnerne ude fra Hestehavevej, nemlig hushjælpen Irma Rasmussen og den kvindelige kørelærer udpegede hver for sig den samme mand som den mulige gerningsmand. Men de afviste tilsyneladende også begge to, at den pågældende kunne være gerningsmanden, eller var det måske efterforskningsledelsen, der overbeviste Irma Rasmussen og den kvindelige kørelærer om, at vedkommende umuligt kunne være gerningsmanden.

Manden kan ikke være den mand, som i bogen – Den usandsynlige morder beskrives som B. Personen B klarede nemlig frisag, da der den 19. december 1967 blev afholdt en konfrontation og taleprøve på gerningsstedet. I den deltog B sammen med fire andre figuranter.

Den 3. januar 1968 blev der på Politigården i Århus udfærdiget en fantomtegning af morderen – til den blev B brugt som model – det ville han næppe være blevet, hvis han på baggrund af konfrontationen og taleprøven den 19. december var blevet mistænkt og sigtet for mordet.

Hvem mon denne mand var?

Var der en der tog nummeret på Den grønne Morris Mascot ude på Hestehavevej? - Fandt man frem til ejermanden af den grønne Morris Mascot og derved frem til HS? – hvorfor kæde HS sammen med en eller anden bestemt grøn Morris Mascot?

HS havde næppe evner til at brække en tændingslås op, så det må være en bil han havde adgang til eller på anden måde lånt.
Hvis var bilen?: Konens, advokatfirmaets, en værksteds bil, en vicevært fra en af de ejendomme som HS havde opsyn med, en person som HS havde en klemme på?

Ifølge en vagtmester fra Falck blev de bedt om at hente en grøn Morris Mascot fra kvarteret omkring Søgade ved Frederiks allé og køre den til teknisk undersøgelse. Det skulle være sket allerede samme dag eller dagen efter mordet.

Genkendte Irma Frier Rasmussen ham?

Genkendte den kvindelige kørelærer ham? Hun blev konsekvent afvist af politiet, var det derfor hun blev skør i hovedet? Nibe viste ved det første foredrag på TV 2 OJ med himmelvendte øjne og den velkendte attitude, hvor stor en stak breve politiet havde fået fra hende.

Ifølge Allan Vendeldorf var alibiet jo fogedretten. Noget med at mordet blev udført i ”transporttiden” fra advokatkontoret til fogedretten. Kunne HS ikke ligeså godt have gået de få meter frem for at tage bilen? – og er alibiet fogedretten?

Nibe sagde om en pistol ved foredraget på TV 2 OJ: Som han havde købt af/ved et dødsbo. Jeg kan bare ikke huske om det var i forbindelse med B han sagde det.

Det er også noget mystisk med de to Star pistoler og Geco ammunitionen der blev købt i Jagt & Fiskerimagasinet. Hvorfor er de tilsyneladende ikke registreret på våbenkontoret?

2. Hvor sandsynligt finder du det, at det er HS, som er gerningsmanden? Er der nogen tvivl hos dig - og hvorfor ikke?

Allan skriver også: En pensioneret kriminalmand betroede mig, at jeg havde den rigtige i kikkerten.

En stadig aktiv politimand skulle ha’ sagt: Den sag er da opklaret – det er en advokat fra Århus der hedder HS. Det kan bare ikke bevises, eller vi kan ikke bevise det. Jeg har kun spørgerens ord for at pågældende skulle ha’ svaret det. Ved en senere lejlighed (da det gik op for politimanden at spørgeren skulle til foredrag med Nibe) fik han dog travlt med at trække i land – HS var vidst kun blevet afhørt…

Man kan jo så bare spørge sig selv om, hvorfor han overhovedet blev afhørt? – nogen vil så sige, at det var fordi han var familiens advokat, muligt, men hvorfor så tjekke hans alibi?

Ved foredraget på TV 2 OJ blev Nibe også spurgt om HS. Han afviste selvfølgelig HS som gerningsmand (byens førende advokatfirma – med ærefrygt i stemmen). Han kunne også klokkeklart huske HS’ alibi, han havde siddet til møde med 3-4 andre personer.
---
Jørgen Schütter – Chefen for Rejseholdet - skulle i 1968 på Politiskolen have udtalt/kommenteret sagen således:
Med det århusianske snobberi kommer man ikke langt – eller - med det overklasse snobberi kommer man ikke langt.

Så han har da også været frustreret og meget forståeligt.

Hvem mon var statsadvokat i Viborg da mordet blev begået?

Jørgen Schütter skriver i sin erindringsbog: Jeg mindes, at en statsadvokat ved en lejlighed bad mig foretage yderligere undersøgelser, som i dette tilfælde irriterede den person , sagen omhandlede. Da statsadvokaten fik resultatet af de begærede undersøgelser, sluttede han sagen "på grund af bevisets stilling". Personen opsøgte mig kort efter at have modtaget statsadvokatens afgørelse. I et "blomstersprog", hvor det ikke skortede på nedvurderende titler lagt til den, jeg i forvejen var udstyret med, fik jeg at vide, at jeg var nidkær, og at det var en svinestreg, den sidste undersøgelse jeg havde lavet, fordi jeg - og kun jeg - for en hver pris ville have ham "på krogen".
"Men det er da godt, at der er andre, som ser på det på en anden måde". Der er for mig ingen tvivl om, at den pågældende omfattede statsadvokaten med stor sympati.

Det kræver da lidt pondus at troppe op og give chefen for Rejseholdet en skideballe. Det er ikke sikkert, at det er Højbjerg-mordet han hentyder til - blot en tanke jeg fik.


Forrige Næste
23 Et ti sider langt læserbrev
Først publiceret 09-02-2017
24 Betragtninger omkring ægteskabet, testamentet og ægtepagten... - som direkte eller indirekte motiv til drabet...
Først publiceret 06-03-2017
25 Militærmanden
Først publiceret 03-04-2017
26 4 personers synsvinkler
Først publiceret 25-06-2017