01 Hvorfor lukkede Marie den tilsyneladende ukendte mand ind?
Først publiceret 09-01-2017
02 Advokat HSH som mulig - men af politiet totalt frikendt som gerningsmand!
Først publiceret 09-01-2017
03 Oscar og Marie selv
Først publiceret 09-01-2017
04 Artikel fra Jyllandsposten - og nederst en kommentar til artiklen...
Først publiceret 09-01-2017
05 Oscar, Vera, Steen, Harry Vinskov og Margith Vinskov
Først publiceret 09-01-2017
06 Diverse betragtninger
Først publiceret 09-01-2017
07 Motiv: Kærlighed og skillinger - eller mangel på samme...
Først publiceret 09-01-2017
08 Advokat HSH som en mulig - men af politiet totalt frikendt som gerningsmand!
Først publiceret 09-01-2017
09 B
Først publiceret 09-01-2017
10 HS
Først publiceret 09-01-2017
11 Marie og den kolde krig i Aarhus...
Først publiceret 09-01-2017
12 Skæg og blå briller...
Først publiceret 09-01-2017
13 Havde gerningsmanden mon tilknytning til SOK eller en fremmed magt? - eller var motivet til drabet ægteskabelige problemer?
Først publiceret 09-01-2017
14 Oscar, Trolle, Iversen, Nibe, Brøndum og mange andre
Først publiceret 09-01-2017
15 Aftenen før
Først publiceret 09-01-2017
16 Er loven ikke lige for alle?
Først publiceret 09-01-2017
17 Nitten Røde Roser - en teori...
Først publiceret 09-01-2017
18 Det har haft sin pris...
Først publiceret 09-01-2017
19 En lille historie om dyrlægen...
Først publiceret 09-01-2017
20 Tanker omkring Harry Vinskov
Først publiceret 09-01-2017
Forrige Næste Indhold Hjem
M-nordfra Mysteriet
Breve fra læserne
Afsnit 21

Jyllandsposten antyder... Skovsted påstår...


Efter artiklen er der en lille kommentar til den...
Ja, JP var da slemt hellige dengang Skovsteds bog udkom, men de er ikke ret meget bedre selv. Nedenstående artikel har du tidligere fået. Deres ekspert kommer jo frem til den samme konklusion, uden dog at nævne et navn på en eventuel gerningsmand.
Mere tænksomme typer, de sparer sandelig ikke på de store ord.

ARTIKLEN FRA JP:
Selv om det er uhyggeligt, er der noget fascinerende ved gamle mordgåder.
Som nu interessen for Højbjerg-mordet i 1967, der nægter at dø ud.
Politiet brugte 100.000 timer på at tale med folk og skrive rapporter, som alligevel ikke bragte kriminalbetjentene nærmere gådens løsning.
Efter en efterforskning, der strakte sig over mange år, blev sagen nedprioriteret, og de mange ihærdige amatører, som omfattede alt fra clairvoyante til konspiratorer, havde alskens bud på en opklaring. De så gerningsstedet i Højbjerg som et arnested for spioner, sex og storpolitik. Nogle detektiver mente endda, at den stakkels kone var blevet forvekslet med storstikkeren Grethe Bartram, der var årsag til så megen ulykke under Besættelsen.
På det seneste har mere tænksomme typer overtaget scenen, og den antagelse breder sig, at mordgådens løsning skal søges i det nære, måske endda helt banalt i forholdet mellem ægtefællerne – den 53-årige ingeniør Oscar Lock-Hansen og hans 10 år yngre hustru Marie.
Der er også kommet et bud på en morder i en bog, der blev udsendt for få år siden.
I denne artikel udpeges ingen morder, og dens formål er udelukkende at henlede opmærksomheden på enkelte detaljer i sagen, som måske kunne have fået betydning, hvis de var blevet tillagt vægt og set i et andet lys, da opklaringsarbejdet kørte i højeste gear.
Jens Erik Mehlsen er tidligere advokat. I 1991 skiftede han spor og blev underviser.
Han blev pensioneret for to år siden efter i 20 år at have undervist i erhvervsret på International Business College, IBC, i Aabenraa.

Fire minutters drama
Men Jens Erik Mehlsen er langtfra forhenværende. I Ryomgård, hvor han bor, er han en kendt lokalhistoriker med et forfatterskab bag sig, og det var under et besøg på Landsarkivet, at han blev opmærksom på en omstændighed ved sagen om Højbjerg-mordet, som han tillægger så stor betydning, at han vil dele sin viden med andre interesserede.
Men hvad skete der i villaen på Hestehavevej 2B i Højbjerg den 10. november 1967 i tidsrummet mellem 10.48 og 10.52?
Og hvorfor skete det?
Vi ved, at Marie Lock-Hansen holdt kaffepause med sin hushjælp Irma Rasmussen i stuen. Lissy Christensen havde travlt med arbejdet i Marie Lock-Hansens duplikatorbureau i kælderen, da det ringede på døren.
Hushjælpen rejste sig, men fruen ville selv, da hun formodede, at det var en, der ville tale med hende. Irma Rasmussen hørte Marie Lock-Hansen sige til gæsten ved døren, at vedkommende kunne komme ind, »hvis De kan fatte Dem i korthed.«
Siden er Irma Rasmussen blevet tillagt, at hun skulle have hørt noget om en artikel.

Et hurtigt drab
Ifølge kriminalkommissær Preben Nibe, der sammen med Ib Toldbod fra Rigspolitiet var forfatter til den 100 sider lange rapport om opklaringsarbejdet, der blev udarbejdet i 1970, var der intet sikkert fremme om, hvad manden præcist sagde for at komme ind, men Irma Rasmussen kan godt have hørt noget i den retning og ment, at det drejede sig om nogle varer.
Marie Lock-Hansen og manden gik ind på kontoret lige over for vindfanget.
Et øjeblik senere skreg Marie Lock-Hansen.
Irma Rasmussen skyndte sig ud hallen. Hun havde ikke hørt skuddene, men så hen mod kontoret, hvorfra en mand kom ud. Han havde en pistol i hånden og holdt den i hoftehøjde, da han affyrede et skud mod Irma Rasmussen.
Hun mærkede sit ene ben svigte og faldt om.
»Nu skal De bare forholde Dem roligt,« sagde den fremmede.
Fra kælderen råbte Lissy Christensen:
»Hvad foregår der?«
»Tilkald politiet,« svarede Irma Rasmussen med stærke smerter.
Lissy Christensen fik med hjælp fra en genbos husassistent alarmeret politiet. Klokken var 10.55, da alarmen indløb.
10 minutter senere ankom politiet. Irma Rasmussen havde slæbt sig ud på terrassen, mens Marie Lock-Hansen lå død på kontoret. Et særligt udrykningshold fra Århus Kommunehospital forsøgte genoplivning. Forgæves.
Irma Rasmussen fik akut førstehjælp, og inden hun kom på operationsbordet, blev hun afhørt.
Politiet fik også et signalement af gerningsmanden, og Irma Rasmussen viste sig at være et formidabelt vidne ifølge chefen for Rejseholdet, Jørgen Schütter, der hurtigt blev tilkaldt for at bistå med opklaringen.

En forkert beslutning?
Men herfra er alt et mysterium. Jens Erik Mehlsen deler det synspunkt, som advokat Niels Schou tidligere har givet udtryk for i JP Aarhus: Det var fatalt, at politiet allerede fra begyndelsen besluttede, at Oscar og Marie Lock-Hansens ægteskab var harmonisk. Det er bevisligt, at der i mange drab indgår motiver som kærlighed og jalousi. Måske var hverdagen hos familien Lock-Hansen slet ikke den lutter idyl.
I sagen er der også en ægtepagt, som blev underskrevet få dage før drabet, men som udelukkende er blevet betragtet som en detalje.
»Politiet skulle have set nærmere på en ægtepagt med så utroligt et indhold,« siger Jens Erik Mehlsen. »Det hedder sig, at nogle venner havde tilskyndet familien til at lave både ægtepagt og testamente. Jeg tvivler på, at det er Oscar Lock-Hansens venner. Jeg tror, at det er hendes venner, for hun havde intet, og hvis hun blev skilt, ville hun gå derfra med noget, men ikke så meget, som tilfældet er med ægtepagten. Når man så dertil lægger, at ægtepagten ifølge politiet blev lavet for at sikre hende mest muligt sammen med testamentet. Det lyder fornuftigt, men på den anden side er Oscar Lock-Hansen kun 53 år, og hvis ægteskabet ellers er harmonisk, så synes jeg, at det er pip. Politiet gør ikke mere ud af ægtepagten. Sagen er bare, at Oscar Lock-Hansen ville blive fuldstændig klædt af, hvis hustruen begærede skilsmisse. Ikke blot afleverede han huset, der repræsenterede en millionværdi, til hende som særeje, men resten af hans formue var stadig formuefællesskab og skulle deles med hende i en skilsmissesituation.«

Ægtemand risikerede alt
Jens Erik Mehlsen tror, at Oscar Lock-Hansen var bange for at miste sin kone, og at han derfor ville gøre alt for at holde på hende.
Der har været foretaget efterforskning og undersøgelser med henblik på, hvorvidt der kunne findes et økonomisk motiv til drabet i forbindelse med ægtepagten og testamentet, men der er ikke fremkommet oplysninger, der kan støtte en sådan antagelse.
Jens Erik Mehlsen, forfatter og fhv. advokat og underviser
»Oscar Lock-Hansen har indset i 11. time, at det går alligevel ikke. Han er ved at blive lagt ned. Jeg tror, at han omkring 8. eller 9. november har erkendt det gale i situationen. Han har derfor formentlig kontaktet sin advokat Storm Mortensen, der opholder sig i USA og bedt ham stoppe hele arrangementet. Denne kan derefter have kontaktet sin kompagnon Hugo Schmidt, der stod bag det juridiske arbejde med ægtepagten med fuldmægtig K.O. Pedersen som koncipist.«
Ægteparret havde underskrevet testamente og ægtepagt fredag den 3. november, og den 9. november blev dokumenterne sendt til stiftsamtet. Papirerne blev modtaget på kontoret på drabsdagen, og Jens Erik Mehlsen undrede sig, da han i arkivmappen stødte på ægtepagten og fremsendelsesskrivelsen, der havde fået fem påtegninger.
K.O. Pedersen anmoder mandag den 13. november – tre dage efter mordet – om, at ægtepagten tilbagesendes. Det er den første påtegning.
Det er den anden påtegning, som fik Jens Erik Mehlsen til for alvor at undre sig, da han så fremsendelsesskrivelsen. En SH – og hvem det måtte være, er ikke umiddelbart klart – beder om, at politiet ikke gives meddelelse om ægtepagten. Baggrunden er, at ægtepagten er til hustruens fordel, og at den i øvrigt stiller anmelder i et odiøst skær.

Den skæve ægtepagt
»Det er helt utroligt. At bede stiftsamtet om ikke at underrette politiet om noget, der kunne have interesse i en drabssag, er uhørt,« siger Jens Erik Mehlsen, som konstaterer, at det af næste påtegning fremgår, at politiet har fået besked. En bestemt kriminalkommissær bliver også kontaktet og får at vide, at der er overført væsentlige værdier til særeje for hustruen.
Jens Erik Mehlsen finder, at politiets efterforskning har svigtet på netop dette punkt. Ægtepagten, der var til fordel af hustruen og ville betyde, at ægtefællen mistede hus og den halve formue ved skilsmisse, blev ikke for alvor inddraget, for som politiet skriver i en oversigtsrapport om opklaringsarbejdet:
»Der har været foretaget efterforskning og undersøgelser med henblik på, hvorvidt der kunne findes et økonomisk motiv til drabet i forbindelse med ægtepagten og testamentet, men der er ikke fremkommet oplysninger, der kan støtte en sådan antagelse.«
Og havde Irma Rasmussen ikke hørt noget om en artikel, da morderen ringede på? Det kunne have været det password, der skaffede ham adgang. Hvor alle måske troede, at det handlede om varer, så er i juridiske termer en artikel i en ægtepagt det samme som et afsnit, og det giver pludselig en ny artikel en helt anden mening.
FØLG
JYLLANDS-POSTEN

Egentlig har jeg kun en kommentar til ovenstående artikel.

En person der benævnes SH beder om, at politiet ikke gives meddelelse om ægtepagten. Baggrunden er, at ægtepagten er til hustruens fordel, og at den i øvrigt stiller anmelder i et odiøst skær.

Måske er advokat HSH (den advokat, der i bogen Den Usandsynlige Morder er beskrevet som B) af forskellige grunde af advokatfirmaet Storm Mortensen blevet brugt som budbringer i den advokatforretning der omhandlede testamentet og ægtepagten. Måske det alligevel var ham, der bankede på døren ud på Hestehavevej den 10. november 1967 kl. ca. 10.48

Måske var drabet overlagt - måske var det et møde om nogen papirer, der ved et uheld løb helt af sporet.

SH - kan være HSHs mellemnavn og efternavn - men det er blot en teori...

Medmindre der er kommet en lodret ordre ovenfra, om ikke at kigge mere på et muligt motiv i forbindelse med testamentet og ægtepagten, så har Iversen og andre ledende politifolk måske i denne sag lidt at en form for berøringsangst og konfrontationsangst i forhold til sagens hovedpersoner.
---
Hvis du ringer og fortæller mig, at din kone er blevet myrdet/skudt - og jeres husholderske også er blevet ramt og hårdt såret. Så vil jeg vel meget naturligt spørge dig, om du har en anelse om, hvem der står bag? Men nej, alt er tilsyneladende rosenrødt. Hvis du så hen ad vejen, med årene, forsumper mere og mere, og fortæller, at du godt ved hvem der stod bag, men aldrig mere ville snakke om det. Ja, så bliver jeg da først nysgerrig.

Vil din kone skilles, og det stod måske ikke til diskussion, men det ville være et stort prestigetab for dig, også set i forhold til vennekredsen. Du har jo allerede været igennem en dyr skilsmisse. Derfor får du koldt og kynisk advokaterne til at lave et testamente og en ægtepagt som alibi, og derefter får du ryddet konen af vejen. Måske hun endda havde truet/hånet dig med faderskabet til din ekskones søn, og truede med at afsløre den rette sammenhæng overfor ham. Du udnytter derefter ligeså koldt og kynisk journalisterne, og beretter om, hvor godt et menneske din kone var.

Var det hele en dobbelt skinmanøvre fra din kones side? (måske hun endda havde fundet en anden, og det ved du). Du gik lidt i panik, desperat som du var, og plumpede i med begge ben. Fik jeres advokater til at lave et testamente og en ægtepagt for at få hende til at blive. Hun kunne få det hele, bare hun blev. Da det så efterfølgende gik op for dig, at hun alligevel ville skilles, og sad med alle trumferne på hånden - ja så blev du jo mildest talt og meget forståeligt meget rasende. Du ringer til dine advokater og siger desperat, at hun alligevel vil skilles - og nu må i prøve at tale hende til fornuft, ellers så bliver jeg ruineret. Alligevel kom det måske som en ubehagelig overraskelse... for dig, at de ville gå så vidt. - Måske de tyede til den ultimative løsning, for de havde meget meget mere på spil end din privatøkonomi.

Med mindre mordet selvfølgelig var et 100 % uheld. Pistolen var tilfældigt med i tasken den dag. Og dele af byens bedre borgerskab var jo medlemmer af diverse skytteklubber dengang.

I havde noget sammen, dig og advokatfirmaet. Forretninger, store forretninger, jura og rådgivning. Advokatfirmaet var jo dybt involveret i nogen af de store og velkendte byggerier i Aarhus. De sad med i de store og tunge bestyrelser rundt omkring i byen. De havde fingeren på pulsen, og var højt respekteret. De var usårlige, og kunne gå på vandet. Dem turde ingen røre.
Derfor holder du mund! - eller får at vide, at det er nok det bedste...
------
A) Af en eller flere grunde - måske nogen af ovenstående - er din kone nu pludselig blevet en alvorlig trussel mod advokatfirmaet og dig. Du går 100% med på den ultimative løsning, for du har også meget at miste. Testamentet og ægtepagten er rent alibi.
B) Af en eller flere grunde - måske nogen af ovenstående - er din kone nu pludselig blevet en alvorlig trussel mod advokatfirmaet og dig. Du går med på planen om testamentet og ægtepagten - som et hold kæft bolsje. For som advokaterne siger, du har også meget at miste. Du har fået at vide af advokaterne, at det skal nok få hende til af falde ned - vi tager en snak med hende...
C) Hvad I åbenbart ikke lige havde taget højde for er, at din kone langt fra er tilfreds. Hun vil skilles eller have mere guld. Og testamentet og ægtepagten er på vej til tinglysning, så nu haster det.
Både dig og dine advokater er tilsyneladende blevet overtrumfet.
D) Selvfølgelig har de kyniske advokater taget højde for det, hvis det da ikke havde været deres plan hele tiden. Hun truer stadig, hun er alt for farlig at have gående rundt, hun kan ruinere os, ødelægge vores liv. Altså skal hun ryddes af vejen (er set før). Det havde du alligevel ikke regnet med, men du sidder jo også i suppedasen, og får at vide, at du lige så godt kan gå med. Altså holder du mund. Men den dårlige samvittighed melder sig vel ind i mellem, og som årene går forsumper du mere og mere, og ender vel reelt som alkoholiker.
Et ikke umuligt scenarie...

Kunne være rart at vide, hvad der rørte sig i Aarhus dengang af store projekter og hvem der var indblandet, såvel indenfor som udenfor rådhuset...


Forrige Næste
22 To spørgsmål - to svar
Først publiceret 31-01-2017
23 Et ti sider langt læserbrev
Først publiceret 09-02-2017
24 Betragtninger omkring ægteskabet, testamentet og ægtepagten... - som direkte eller indirekte motiv til drabet...
Først publiceret 06-03-2017
25 Militærmanden
Først publiceret 03-04-2017
26 4 personers synsvinkler
Først publiceret 25-06-2017