| 01 |  |
Hvorfor lukkede Marie den tilsyneladende ukendte mand ind? Først publiceret 09-01-2017 |
||
| 02 |  |
Advokat HSH som mulig - men af politiet totalt frikendt som gerningsmand! Først publiceret 09-01-2017 |
||
| 03 |  |
Oscar og Marie selv Først publiceret 09-01-2017 |
 |
||
|
M-nordfra Mysteriet
Selv om det er uhyggeligt, er der noget fascinerende ved gamle mordgåder. Breve fra læserne Afsnit 04 Artikel fra Jyllandsposten - og nederst en kommentar til artiklen...Som nu interessen for Højbjerg-mordet i 1967, der nægter at dø ud. Politiet brugte 100.000 timer på at tale med folk og skrive rapporter, som alligevel ikke bragte kriminalbetjentene nærmere gådens løsning. Efter en efterforskning, der strakte sig over mange år, blev sagen nedprioriteret, og de mange ihærdige amatører, som omfattede alt fra clairvoyante til konspiratorer, havde alskens bud på en opklaring. De så gerningsstedet i Højbjerg som et arnested for spioner, sex og storpolitik. Nogle detektiver mente endda, at den stakkels kone var blevet forvekslet med storstikkeren Grethe Bartram, der var årsag til så megen ulykke under Besættelsen. På det seneste har mere tænksomme typer overtaget scenen, og den antagelse breder sig, at mordgådens løsning skal søges i det nære, måske endda helt banalt i forholdet mellem ægtefællerne – den 53-årige ingeniør Oscar Lock-Hansen og hans 10 år yngre hustru Marie. Der er også kommet et bud på en morder i en bog, der blev udsendt for få år siden. I denne artikel udpeges ingen morder, og dens formål er udelukkende at henlede opmærksomheden på enkelte detaljer i sagen, som måske kunne have fået betydning, hvis de var blevet tillagt vægt og set i et andet lys, da opklaringsarbejdet kørte i højeste gear. Jens Erik Mehlsen er tidligere advokat. I 1991 skiftede han spor og blev underviser. Han blev pensioneret for to år siden efter i 20 år at have undervist i erhvervsret på International Business College, IBC, i Aabenraa. Fire minutters drama Men Jens Erik Mehlsen er langtfra forhenværende. I Ryomgård, hvor han bor, er han en kendt lokalhistoriker med et forfatterskab bag sig, og det var under et besøg på Landsarkivet, at han blev opmærksom på en omstændighed ved sagen om Højbjerg-mordet, som han tillægger så stor betydning, at han vil dele sin viden med andre interesserede. Men hvad skete der i villaen på Hestehavevej 2B i Højbjerg den 10. november 1967 i tidsrummet mellem 10.48 og 10.52? Og hvorfor skete det? Vi ved, at Marie Lock-Hansen holdt kaffepause med sin hushjælp Irma Rasmussen i stuen. Lissy Christensen havde travlt med arbejdet i Marie Lock-Hansens duplikatorbureau i kælderen, da det ringede på døren. Hushjælpen rejste sig, men fruen ville selv, da hun formodede, at det var en, der ville tale med hende. Irma Rasmussen hørte Marie Lock-Hansen sige til gæsten ved døren, at vedkommende kunne komme ind, »hvis De kan fatte Dem i korthed.« Siden er Irma Rasmussen blevet tillagt, at hun skulle have hørt noget om en artikel. Et hurtigt drab Ifølge kriminalkommissær Preben Nibe, der sammen med Ib Toldbod fra Rigspolitiet var forfatter til den 100 sider lange rapport om opklaringsarbejdet, der blev udarbejdet i 1970, var der intet sikkert fremme om, hvad manden præcist sagde for at komme ind, men Irma Rasmussen kan godt have hørt noget i den retning og ment, at det drejede sig om nogle varer. Marie Lock-Hansen og manden gik ind på kontoret lige over for vindfanget. Et øjeblik senere skreg Marie Lock-Hansen. Irma Rasmussen skyndte sig ud hallen. Hun havde ikke hørt skuddene, men så hen mod kontoret, hvorfra en mand kom ud. Han havde en pistol i hånden og holdt den i hoftehøjde, da han affyrede et skud mod Irma Rasmussen. Hun mærkede sit ene ben svigte og faldt om. »Nu skal De bare forholde Dem roligt,« sagde den fremmede. Fra kælderen råbte Lissy Christensen: »Hvad foregår der?« »Tilkald politiet,« svarede Irma Rasmussen med stærke smerter. Lissy Christensen fik med hjælp fra en genbos husassistent alarmeret politiet. Klokken var 10.55, da alarmen indløb. 10 minutter senere ankom politiet. Irma Rasmussen havde slæbt sig ud på terrassen, mens Marie Lock-Hansen lå død på kontoret. Et særligt udrykningshold fra Århus Kommunehospital forsøgte genoplivning. Forgæves. Irma Rasmussen fik akut førstehjælp, og inden hun kom på operationsbordet, blev hun afhørt. Politiet fik også et signalement af gerningsmanden, og Irma Rasmussen viste sig at være et formidabelt vidne ifølge chefen for Rejseholdet, Jørgen Schütter, der hurtigt blev tilkaldt for at bistå med opklaringen. En forkert beslutning? Men herfra er alt et mysterium. Jens Erik Mehlsen deler det synspunkt, som advokat Niels Schou tidligere har givet udtryk for i JP Aarhus: Det var fatalt, at politiet allerede fra begyndelsen besluttede, at Oscar og Marie Lock-Hansens ægteskab var harmonisk. Det er bevisligt, at der i mange drab indgår motiver som kærlighed og jalousi. Måske var hverdagen hos familien Lock-Hansen slet ikke den lutter idyl. I sagen er der også en ægtepagt, som blev underskrevet få dage før drabet, men som udelukkende er blevet betragtet som en detalje. »Politiet skulle have set nærmere på en ægtepagt med så utroligt et indhold,« siger Jens Erik Mehlsen. »Det hedder sig, at nogle venner havde tilskyndet familien til at lave både ægtepagt og testamente. Jeg tvivler på, at det er Oscar Lock-Hansens venner. Jeg tror, at det er hendes venner, for hun havde intet, og hvis hun blev skilt, ville hun gå derfra med noget, men ikke så meget, som tilfældet er med ægtepagten. Når man så dertil lægger, at ægtepagten ifølge politiet blev lavet for at sikre hende mest muligt sammen med testamentet. Det lyder fornuftigt, men på den anden side er Oscar Lock-Hansen kun 53 år, og hvis ægteskabet ellers er harmonisk, så synes jeg, at det er pip. Politiet gør ikke mere ud af ægtepagten. Sagen er bare, at Oscar Lock-Hansen ville blive fuldstændig klædt af, hvis hustruen begærede skilsmisse. Ikke blot afleverede han huset, der repræsenterede en millionværdi, til hende som særeje, men resten af hans formue var stadig formuefællesskab og skulle deles med hende i en skilsmissesituation.« Ægtemand risikerede alt Jens Erik Mehlsen tror, at Oscar Lock-Hansen var bange for at miste sin kone, og at han derfor ville gøre alt for at holde på hende. Der har været foretaget efterforskning og undersøgelser med henblik på, hvorvidt der kunne findes et økonomisk motiv til drabet i forbindelse med ægtepagten og testamentet, men der er ikke fremkommet oplysninger, der kan støtte en sådan antagelse. Jens Erik Mehlsen, forfatter og fhv. advokat og underviser »Oscar Lock-Hansen har indset i 11. time, at det går alligevel ikke. Han er ved at blive lagt ned. Jeg tror, at han omkring 8. eller 9. november har erkendt det gale i situationen. Han har derfor formentlig kontaktet sin advokat Storm Mortensen, der opholder sig i USA og bedt ham stoppe hele arrangementet. Denne kan derefter have kontaktet sin kompagnon Hugo Schmidt, der stod bag det juridiske arbejde med ægtepagten med fuldmægtig K.O. Pedersen som koncipist.« Ægteparret havde underskrevet testamente og ægtepagt fredag den 3. november, og den 9. november blev dokumenterne sendt til stiftsamtet. Papirerne blev modtaget på kontoret på drabsdagen, og Jens Erik Mehlsen undrede sig, da han i arkivmappen stødte på ægtepagten og fremsendelsesskrivelsen, der havde fået fem påtegninger. K.O. Pedersen anmoder mandag den 13. november – tre dage efter mordet – om, at ægtepagten tilbagesendes. Det er den første påtegning. Det er den anden påtegning, som fik Jens Erik Mehlsen til for alvor at undre sig, da han så fremsendelsesskrivelsen. En SH – og hvem det måtte være, er ikke umiddelbart klart – beder om, at politiet ikke gives meddelelse om ægtepagten. Baggrunden er, at ægtepagten er til hustruens fordel, og at den i øvrigt stiller anmelder i et odiøst skær. Den skæve ægtepagt »Det er helt utroligt. At bede stiftsamtet om ikke at underrette politiet om noget, der kunne have interesse i en drabssag, er uhørt,« siger Jens Erik Mehlsen, som konstaterer, at det af næste påtegning fremgår, at politiet har fået besked. En bestemt kriminalkommissær bliver også kontaktet og får at vide, at der er overført væsentlige værdier til særeje for hustruen. Jens Erik Mehlsen finder, at politiets efterforskning har svigtet på netop dette punkt. Ægtepagten, der var til fordel af hustruen og ville betyde, at ægtefællen mistede hus og den halve formue ved skilsmisse, blev ikke for alvor inddraget, for som politiet skriver i en oversigtsrapport om opklaringsarbejdet: »Der har været foretaget efterforskning og undersøgelser med henblik på, hvorvidt der kunne findes et økonomisk motiv til drabet i forbindelse med ægtepagten og testamentet, men der er ikke fremkommet oplysninger, der kan støtte en sådan antagelse.« Og havde Irma Rasmussen ikke hørt noget om en artikel, da morderen ringede på? Det kunne have været det password, der skaffede ham adgang. Hvor alle måske troede, at det handlede om varer, så er i juridiske termer en artikel i en ægtepagt det samme som et afsnit, og det giver pludselig en ny artikel en helt anden mening. FØLG JYLLANDS-POSTEN Egentlig har jeg kun en kommentar til ovenstående artikel. En person der benævnes SH beder om, at politiet ikke gives meddelelse om ægtepagten. Baggrunden er, at ægtepagten er til hustruens fordel, og at den i øvrigt stiller anmelder i et odiøst skær. Måske er advokat HSH (den advokat, der i bogen Den Usandsynlige Morder er beskrevet som B) af forskellige grunde af advokatfirmaet Storm Mortensen blevet brugt som budbringer i den advokatforretning der omhandlede testamentet og ægtepagten. Måske det alligevel var ham, der bankede på døren ud på Hestehavevej den 10. november 1967 kl. ca. 10.48 Måske var drabet overlagt - måske det var et møde om nogen papirer, der ved et uheld løb helt af sporet. En person der benævnes SH beder om, at politiet ikke gives meddelelse om ægtepagten. Baggrunden er, at ægtepagten er til hustruens fordel, og at den i øvrigt stiller anmelder i et odiøst skær. SH - kan være HSHs mellemnavn og efternavn - men det er blot en teori... |
||
 |
||
