|
Toget for skrigende af sted gennem natten. Den skurrende lyd, som togrejsende kender, blev accompagneret af togets fløjte, som afgav et skingert hyl. Sandsynligvis blev nogle mennesker reddet ved en ubevogtet jernbaneoverskæring, eller et dyr blev reddet fra kollision. Det var i det kølige forår. Kupeen var nogenlunde lun.
Oscar var på vej fra Rom. Oscar havde været en på en studietur med sine studerende fra Teknikum. Oscar holdt meget af det sociale samvær med sine elever. Om end de var mere end 30 år yngre, så var han på bølgelængde med dem, især når der skulle hygges. I går begyndte Påskeugen med sine herlige fridage. Oscar ville en lille omvej hjem, så han havde sagt farvel og tak for en dejlig uge til sine studerende i Rom. De skulle af sted fra en anden banegård.
Oscar ville mindes sin Marie i Schweitz. Han ville på Påskeferie på hotel Stern und Post i Amsteg. Toget kørte til Erstfeld i Schweits.
Oscar åbnede sin taske med de tre flasker whisky. Han havde rigelig for han havde været bange for at løbe tør. Han var også lidt spændt. Frede Ege havde ladet ham vide, at han ville støde til så de kunne få talt ud. Frede Ege havde jo straks efter mordet fortalt at han selv var uskyldig, og at han vidste hvem morderen var. En kort stund dagen efter drabet var han i vildrede, og han kunne godt mistænke Frede Ege. Men det havde været Frede magtpåliggende at opsøge Oscar og fortælle ganske kort, at det var en anden. Det var slet ikke denne M, som han tidligere havde omtalt. Det var blevet besluttet om. Oscar havde ved samme lejlighed orienteret Frede om, at han havde indleveret en forseglet kuvert til advokat Storm Mortensen, hvori sandheden om deres brøde var forklaret. Udenpå kuverten var anført: Destrueres ved min naturlige død. Overdrages til politiet ved eventuel unaturlig død. Storm Mortensen kunne Oscar stole på, han ville ikke drømme om at åbne kuverten i utide, det var jo hans levebrød at være hæderlig. Det gav Frede lidt at tænke på. Hvad nu hvis morderen også fik ram på Oscar. Men det havde morderen nu ikke nogen grund til. Frede havde straks efter mordet forsikret morderen om at Oscar ikke kendte morderens eksistens.
Ikke for at Frede havde den mindste smule til overs for morderen. Morderen var utilregnelig.
Oscar var naturligvis bitter på denne infame morder. Han havde kun had til overs for ham, og han fattede ikke hvorfor han havde valgt at skyde hans elskede Marie. Hvad var der blevet sagt på kontoret?
Men Oscar sad i sin elendighed som en lus mellem to negle, havde det ikke været for det fatale foto fra Köln for otte år siden.
At Frede og Oscar var sammen var sådan set legalt, idet de jo havde arbejdet sammen i forbindelse med dimensioneringen af betonkonstruktionen i Regan Vest. Men det ville alligevel forekomme lidt underligt, hvis nogen så det. Denne togrejse var ideel til at udveksle en længere samtale om situationen, men der var alligevel en risiko, hvis nogen som senere skulle spørge hvorfor de havde været sammen.
Oscar skænkede en whisky. Han havde to glas med så der var et til Frede Ege også. Oscar tændte en cigaret. han stirrede ud på de nøgne marker i det tiltagende tusmørke.
Hans øjne blev lidt fjerne idet han ikke længere fokuserede. Han var faldet i staver om hvordan det hele var begyndt. At han og Frede Ege var blevet narret så grusomt på InstantBar. Det var agenter fra Warszawapagten, som havde narret dem og overvåget dem. Og der fandtes ingen Lieutenant Harvey Close. Der havde været et skjult kamera i baren og en skjult mikrofon. De havde givetvis en lydoptagelse. Mon filmen fandtes endnu, mon lydoptagelsen fandtes endnu. Det havde været starten på otte år med opvågnen om natten med en rigtig dårlig fornemmelse i kroppen. Der var næsten ligesom da han for mange år siden drømte, at han havde slået nogen ihjel, og han frygtede det øjeblik, hvor politiet ville ringe på hans dør. Han huskede også fra sin drengetid Sherlock Holmes novellen "Den anden plet", hvor en betroet medarbejder til den engelske premierminister ved et uheld havde mistet et brev, som kunne skabe international krise. Medarbejderen blev syg på sin sjæl og lå på vanviddets rand i sin sygeseng.
Ville de onde magter egentlig afsløre Oscar og Frede Ege når det kom til stykket. De ville i hvert fald bruge det som pressionsmiddel. Han selv var gået fri i årenes løb. De havde jo kunnet få fra Frede Ege alt hvad de bad om. Han var jo ved Forsvarets Efterretningstjeneste. De havde endda kunnet forlange meget andet end oplysninger om Regan Vest. Frede Eges liv var forandret for altid.
Hvad fik egentlig en person til at blive agent for en fremmed magt. Der kunne være forskellige årsager. Oscar havde læst om det. Der kunne være en person som troede på kommunismens lyksaligheder. Det gjorde Frede Ege ikke, men han var heller ikke uforbeholden modstander af dette system. Når alt kommer til alt, så havde systemet hjulpet med at besejre Hitler. Så kunne der være en person, som gjorde det af økonomiske årsager. Der var gode penge at tjene for at levere for eksempel elektronik af enhver slags, især de elektroniske komponenter de kaldte transistorer. Han vidste at der fandtes transistorer med forskellige specifikationer. Nogle var til høj frekvens, nogle til lavt energiforbrug, nogle kunne styre store effekter. Hans indtryk var, at Frede Ege ikke faldt ind under den kategori vedrørende ækonomi. Så kunne der være en person, som gjorde det for spændingens skyld. Spænding, ja det kunne måske i nogen grad passe på Frede Ege. Andre igen kunne måske komme til at føle sig betydningsfulde i en verden hvor de ellers var nul og niks. Det kunne være at man havde siddet i fængsel og mente at samfundet havde givet en dårlige kår og dårlig behandling. Man kunne være vred på det danske samfund og ville tage hævn, uden dog måske direkte at sympatisere med kommunismen.
Hvorom alting var, så var Frede Ege blevet tvunget til det, men det havde vist nok ikke været en så forfærdelig en katastrofe for Frede Ege. Det ville det have været for Oscar. En katastrofe. Oscar hyldede det danske samfund. Oscar var også vestligt orienteret.
Og nu havde den onde kommunisme været årsag til Maries død. Og Oscar kunne intet gøre. De onde havde kunnet gøre ham verdensberømt. De havde kunnet vanære ham, hvis de ville. Det ville de nok næppe gøre, men det var især en voldsom risiko, at en sovjetisk agent kunne hoppe af til vesten, det så man af og til. Tilsvarende hoppede vestlige agenter af til sovjet, det fattede Oscar ikke. Og dem, der hoppede af, gav altid en masse oplysninger, f.eks. om illegale agenter, som derefter blev arresteret. I rigtig mange tilfælde nåede andre agenter at flygte, når der var ugler i mosen. Det kunne også tænkes at en afhopper afslørede sovjets kendskab til Regan Vest, samt hvordan men havde fået informationen.
Oscar huskede historien om Kim Philby. Efter Philbys tidligere studiekammerater og medspioner Guy Burgess og Donald Maclean i 1951 flygtede til Sovjetunionen var der en mistanke om, at han havde advaret dem inden de skulle have været afhørt om deres spionforbindelser. I første omgang blev han renset i 1955, men mistanken blev yderligere styrket i 1961 da Anatolij Golitsyn, en russisk KGB-officer, hoppede af til Vesten. I 1963 stak Philby så af til Sovjetunionen.
Oscar var for længst blevet færdig med sin cigaret. Han så frem til få alle sine spørgsmål besvaret af Frede Ege.
|
|
