|
Gusten Sund studerede Politiken hver eneste dag i frokostpausen. Han havde i over et år omhyggeligt passet sit arbejde. Også på denne dag kastede han sig over rubrikken "Skibe i havnen". Han havde i starten undret sig over hvad stkg betød. Han fandt ud af, at det betød stykgods, og det ville sige generelt alt, der ikke krævede nogen speciel ekstra transportbeholder.
Gusten holdt hver dag nøje øje med skibsnavnet "JEDNO ROBOTNICZA". Skibet var hjemmehørende i Polen. Politiken havde stavet navnet lidt forkert, Jednose Robotnicza, men der var ingen tvivl. Han lod som sædvanlig øjnene løbe ned over rubrikken "Skibe i havnen".
Kalkbrænderihavnen: "Hanngrid" kul fra Methil. "Gullbrit" koksgrus til Oxelösund. "Jednose Robotnicza" kul fra Stettin. "Charlottenburg" træ fra Hamborg. "Superiority" kul fra Methil. "Balka" sten fra Kappelshamn. "Samka" koksgrus til Aalborg.
Timeter Bassinet: "Anke Pahl" jern fra Gent. "Sinaloa" stkg til Østen.
Kronløbsbassinet: "Vidar" sildemel fra Norge. "Fortuna" stkg. fra Middlesbrough. "Ruth Dieter" stkg. fra Bremen. "Anke Pahl" stkg. fra Gent.
Redmolen: "British Reliance" olie fra Mena al Almadi.
Nordbassinet: "Tunø" stkg. fra Göteborg. "Neuende" stkg. fra Hamborg. "Kungsö" stkg. fra Göteborg.
Mellembassinet: "Greathope" kul fra Gdansk. "Ariadne" stkg. fra Helsingfors. "Suomen Neito" stkg. fra Finland.
Sdr. Frihavn: "Høegh Abille" stkg. fra Vestafrika. "Amazone" stkg. fra London. "Silvaplana" stkg. fra Rotterdam. "Alabama" stkg. fra Sydamerika. "India" sojabønner fra Østen. "Betty" foder fra Hamborg. "Leuwehaven" stkg. fra Antwerpen. "Mynster" korn fra Kingslyn. "Delphin 4" korn fra Hamborg. "Arvi" stkg. fra Hamborg.
Prøvestenen: "Austility" petroleum fra Antwerpen. "Faunus" olie fra Rotterdam. "Færøshell" olie fra Hamborg. "Hebe" olie fra Norge. "British Surveior" benzin fra London.
Toldboden: "Borodine" stkg. fra Hull, "Kars" stkg. til Frankrig.
Larsens Plads: Prinsesse Margrethe" fra Oslo. "Zeus" stkg. fra Norge. "Ajax" stkg til Levanten. "Bastholm" stkg. til Middelhavet. "H.J. Kyvig" stkg. til Færøerne, Island. "Saxo" stkg. fra Gdynia.
Kvæsthusbroen: "Jens Bang" til AQalborg. "C.F. Tietgen" til Århus. "Frem" til Thisted, Skive, Nykøbing M. "Koldinghus" til Kolding, Fredericia, Sønderborg, Svendborg.
Nyhavn: "Inge Rose" fra Sæby.
Havnegade: "Kongedybet" til Rønne.
Christians Brygge: "Vera" fra Anholt, Grenå, Aalborg. "Gerd" til Århus, Æbeltoft. "Lilli" fra Skagen. "Neptun" til Rønne. "Couriand" stkg. fra Leith. "Diana" stkg. fra London.
Asiatisk Plads: "Gullfoss" stkg. fra Island.
Wilders Plads: "Milla" stkg. fra Island.
Grønlands Handel: "Perla Dan" stkg. fra Grønland. "Disko" stkg. til Grønland.
Islands Brygge: "Flevo" foder fra Hamborg. "Friedrich Wilhelm" blik fra Hamborg. "Bischmarkstein" kul fra Gdansk. "Dorothea" foder til Hamborg. "Bakken" foder til Århus. "Bug" stkg. til Gdynia. "Eros" kul fra Gdansk. "Garn" olie til Karlshamn. "Byland Abbey" stkg. fra Goole.
Kalvebod Brygge: "Thekla" majsmel fra Duisburg. "Esther" cement fra Nørresundby. Shiquita" stkg. fra Antwerpen. "Anke Pahl" stkg. fra Gent.
Tømmergraven: "Bruus" kridt fra Mariager.
Enghave Brygge: "Ameland" kul fra Antwerpen. "Eira" kul fra Gdansk.
Frederiksh.s Havn: "Bermer Stauer" jern fra Bremen. "Christa Greise" kul fra Gdansk.
Teglværkshavnen: "Osric" salt fra Stralsund. "Harald" cement fra Mariager. "Friesland" kul fra Methil. "Kullavik" kvarts fra Uddevalla. "Seine" slagger fra Odense. "Bellona" stkg. fra London. "Jens Bracke" kul fra Herrenvik.
Gusten smilede. Så var det nu. "Jednose Robotnicza" kul fra Stettin. Gusten noterede sig, at skibet lå i Kalkbrænderihavnen.
Gusten havde fået en hel del at vide om skibet. Det var gennem Gustens medindsatte fra Nyborg Statsfængsel, Kurt Sørensen. Kurt havde fortalt Gusten om en såkaldt "Fidus".
Skibet ville ligge i havnen i 2 dage, i morgen med. Dog rubrikken "Skibe i havnen" var der ikke hver eneste dag, der kunne godt blive sprunget en dag eller to over. Så han kunne ikke være helt sikker. Der måtte handles med det samme.
Skibets navn betød sådan noget som "Arbejderbevægelsens Enhed". Det var søsat fra skibsværftet i Gdansk i 1949. Rederen var Polsk Dampskibsselskab, Polska egluga Morska Skibet var på 2003 bruttoregisterton, og 2530 tons dødvægt. Skibet var et dampskip.
Gusten måtte straks se skibet efter arbejdstid. Gusten var ansat som arbejdsmand i et bogtrykkeri på Nørrebro, og det meste af vejen til Kalkbrænderihavnen var blot at følge Jagtvej, så Strandboulevarden, Vordingborggade og Sundkrogsgade.
Sundkrogsgade er en ca. 1½ km lang vej på Ydre Østerbro. Den begynder i forlængelse af Vordingborggade ved Kalkbrænderihavnsgade og fører ud i havnen, hvor den er hovedvejen i havneområdet
Gaden er navngivet efter Sundkrogen. Det var navnet på en indeklemt bugt, der lå ved Kalkbrænderihavnen. Det samme stykke blev i øvrigt af fiskerne kaldt ”Sovekrogen” og af tolderne for ”Lumskebugten”.
Skibets sider var sorte med grå malig den sidste meter over vandet, som det lå der. Der var en temmelig omfangsrig skorsten lidt bagtil på skibet og et ret højt hvidt styrehus lidt foran midtskibs. Der var rigtig meget kranudstyr i spidsen af skibet.
Gusten cyklede hurtigt videre. Der gik et par toldere på kajen, og Gusten ønskede ikke at blive set. Nu måtte han fordrive tiden til sent i aften når det var blevet mørkt.
Gusten følte sig blandt de lavest rangerende overhovedet i det danske samfund. Et stort had følte han i denne forbindelse. Især efter at han var blevet voldtaget i fængslet. At tænke sig, at det danske samfund lod det ske. Uden at han kunne gøre noget. Uden at han kunne anmelde det. Han var retsløs. Han ville have hævn. Hævn over Danmark.
Gusten var jo nok blevet klar over, hvordan der var styr på fangevogterne.
De to af voldtagerne, Jørgen Jørgensen og Kaj Henriksen, havde hele seks fængselsbetjente i deres hule hånd.
De to fanger havde indladt sig på at stjæle tøj og madvarer fra fængslets depoter til deres vogtere. Formålet var at stå sig godt med fængselsbetjentene.
Disse skulle hver måned udfylde skemaet om sikkerhedsfangernes opførsel og ved at gøre betjentene tjenester, håbede fangerne at få en hurtigere løsladelse.
Der var tale om en lille rask handel. Henriksen, der arbejdede på skrædderværkstedet, stjal her flere gange på Jørgensens tilskyndelse, omkring 100 meter stof, deriblandt uniformsklæde. Nogle af betjentene fik deres part, mens de sendte resten til Jørgensens kæreste i Kolding.
Ofte holdt en af betjentene vagt ved døren ind til depotet, mens Henriksen begik tyverierne.
Ved en anden lejlighed stjal en af fangerne på vogterens opfordring en halv gris fra kølerummet. Den blev parteret i fangens celle, og stykkerne blev pakket ind og fordelt mellem flere af fængselsbetjentene.
Hele affæren var almindelig kendt blandt fangerne og man morede sig kosteligt over det.
Det var startet i det ganske, ganske små. Hver gang en bestemt af fangevogterne var i nærheden af Jørgensen, jamrede denne: Giv mig en pakke skrå, så giv mig dog en pakke skrå.
Fangevogteren kunne efterhånden ikke tåle denne ynkelighed, og en dag gav han Jørgensen en pakke skrå af ren medmenneskelighed.
Dermed klappede fælden. Dette var ulovligt, det vidste alle. Nu måtte betjenten være medgørlig for at det skulle forblive hemmeligt. Dermed var han fanget i et net til at gøre lidt mere ulovligt.... og så fremdeles. Endda så langt at en halv gris blev parteret i en celle. Latteren ville ingen ende tage.
Nå, men når Gusten kiggede efter dette skib, så skyldtes det jo den fidus, som Kurt havde talt om i fængslet.
Den gik ud på at Gusten kunne blive "konge med et slag". Sådan havde Kurt udtrykt det. Kurt havde forbindelser.
"Du skal blot forsvinde fra det danske samfund i nogle år, sagde Kurt. Du kan komme til DDR og blive uddannet til spion, så kan du tage hævn. Måden du kan gøre det på er ved at blive smuglet ombord på et bestemt polsk skib når det kommer for at losse kul. Men du skal skaffe 10.000 kr. for vise at du mener det. Kaptajnen vil give pengene videre til dine 'velgørere'."
Allerede i fængslet havde han fået detaljeret besked. "Når du ser, at skibet er i havnen, så skal du blot ringe dette nummer, Minerva 3687, så får du nærmere vejledning." Gusten havde fået udleveret en seddel med en besked han skulle give i telefonen:
De taler med grosserer Andersen. Jeg vil gerne have Deres assistance med anbringelse af ca. 500.000 kr. Det er en hastesag. Kan De ulejlige Dem afsted? Jeg kan sende en af vognene efter Dem. Hvornår kan De komme?
Beskedens ordlyd havde han lært udenad. Han kunne den i søvne.
For tre uger siden havde han modtaget et brev med ordene:
Hvis du er interesseret i den fidus vi talte om i Nyborg, så er tiden inde nu. Shas. Kurt bar øgenavnet Shas, og det var han godt tilfreds med. Han brugte selv navnet.
Gusten var straks rejst hjem til Varde for at se sin familie en sidste gang. For altid. Det var hjerteskærende. Familien vidste intet. Gusten måtte spille skuespil. Han måtte passe på ikke at give dem et ekstra kram. Han måtte passe på ikke at få spørgsmål af nogen art på grund af minimale ændringer i hans adfærd. Især da han tog afsked med sin gamle mor, var han ved at bryde sammen. Han var stærkt knyttet til sin mor, og han var jævnligt i kontakt med hende.
Han sagde, at han ville komme til at være borte i længere tid. Han forklarede, at han skulle arbejde for Røde Kors. Hvilken mor eller bror for den sags skyld ville ikke være stolt samt tryg og rolig over så ædelt et forehavende.
Gusten var således hjemme i Varde i slutningen af februar 1960. Det var en weekend. Gusten tilbragte lørdagen hos sin mor og overnattede hos hende, medens han spiste frokost hos sin bror og hans familie om søndagen. Derfra tog han 14-toget til Esbjerg, hvorfra han fortsatte til København. Siden så eller hørte de aldrig fra ham.
Gusten kom tilbage til sit logi på Drosselvej på Frederiksberg efter turen til Varde. Men pludselig en dag var han væk den 7. marts 1960.
|
|
